TYSKLAND

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Tyskland

Tyskland – hvor historie og moderne kultur mødes

Vores naboland mod syd har rigtig meget at byde på i forhold til en rejse. Der er god mad, spændende kultur, flot natur og en rig historie, der bliver dyrket og bevaret. Derudover er det tæt på, så det er nemt at tage på en forlænget weekend til en af landets mange storbyer.

Hoteller

Der findes mange gode hoteller i Tyskland. Et af dem, der både er godt og specielt, er Castle Hotel auf Schoenburg. Det er et gammelt slot, der er omdannet til hotel. Slottet ligger med udsigt over Rhinen, og man kommer til at sove i en meget royalt udseende himmelseng.

Restauranter

Nogle af landets bedste restauranter ligger selvfølgelig i hovedstaden Berlin. Byen er en smeltedigel af forskellige kulturer, og der er nærmest ikke den madkultur, der ikke er repræsenteret i byen. Hvis man gerne vil prøve noget finere tysk madlavning, kan man for eksempel tage på Restaurant Bieberbau, der også serverer centraleuropæisk mad.

Natteliv

Der er gode muligheder for at blive selskabeligt overrislet på en ferie i Tyskland. Reeperbahn i Hamborg, Oktoberfest i München eller temabarer som Klo i Berlin gør alle deres for, at man får en god og uforglemmelig oplevelse.

Attraktioner

Der er noget for enhver i Tyskland. Hvis du vil opleve landets historie, kan du med fordel tage til Berlin, hvor den stadig på mange måder er synlig. Ikke mindst muren, der engang delte byen i to. Du kan også komme ned i nogle af de bunkere, hvor byens borgere skulle have opholdt sig efter et eventuelt atomangreb.

Hvis du interesserer dig for natur, bør du besøge Schwarzwald, der ligger i det sydlige Tyskland på grænsen til Schweiz. Man siger, at det var her, Hans og Grethe mødte den onde heks. Udover hekse kan du også se vandfald og flere slotte i eller omkring skoven.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Berlin

Gode rejseråd til Berlin

Berlin er hovedstaden i Tyskland. Turen fra Danmark til Berlin er nem og billig, ligegyldigt om man kører i bil, tager bus, tog eller flyver. Byen har en spændende historie, gode shoppingmuligheder, gode restauranter, hyggelige parker og et godt natteliv. Der er dermed noget for enhver smag. De fleste har en forlænget weekend i byen, og det egner den sig godt til, man kan dog sagtens bruge længere tid på at udforske byen.

Hoteller

Berlin har det meste fra campingpladser og billige backpackerhostels til femstjernede luksushoteller. I luksusenden er for eksempel Adina Apartment Hotel og Das Stue, der begge er gennemførte ned til mindste detalje og virkeligt lækre designet.

Restauranter

Berlin er en smeltedigel af mange kulturer og har dermed også en lang række forskellige slags restauranter. Du kan både få traditionel tysk mad på restauranter som Hackethals og lækker asiatisk mad på restauranter som Madami – Mom’s Vietnamese Kitchen. Byen har også mange veganer- og vegetarrestauranter, for eksempel kan du få en virkelig god vegansk brunch på Cafe Morgenrot.

Natteliv

Berlin har et væld af gode barer og steder at gå ud og danse. En af de mere specielle oplevelser er baren Das Klo, hvor alt er centreret omkring toiletter. Servietterne er toiletpapir, du drikker af rødvin af blodtransfusionsposer, og flere er stolene er toiletter.

Attraktioner

Berlin har rigtig meget at byde på i forhold til attraktioner. Byens optumlede historie har nemlig i den grad sat sit præg. Du kan se Brandenburg Tor og rester af Berlinmuren flere steder. Du kan også komme ind i Rigsdagen og komme op i TV-tårnet på Alexanderplatz og se byen fra oven.

Der findes flere ture ned i de gamle bunkere under Berlin. Nogle går tilbage til 2. Verdenskrig, mens andre blev bygget efterfølgende til at huse folk i tilfælde af en atomkrig. Turene skal som regel bookes god tid i forvejen.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Dresden

Gode rejsetips til Dresden

 Hoteller

I hjertet af den tyske by Dresden finder du det moderne hotel Innside. Blot en kort gåtur fra shoppingmuligheder og historiske bygninger ligger hotellet meget centralt, og har både eget fitnesscenter, sauna og cocktailbar. Hotellet er topmoderne og er innovativt indrettet, nøjagtig som et luksushotel i en høj prisklasse. Dog befinder Hotel Innside, sammenlignet med andre hoteller i samme stil, sig i en yderst overkommelig prisklasse.

Restauranter

Vil du forkæle dig selv på din ferie, og nyde en god brunch på en lidt utraditionel lokation, bør du besøge Restaurant Lesage. Restauranten er indrettet i en gammel Volkswagen-fabrik, og den overdådige søndagsbrunch akkompagneres af live pianomusik. Restauranten fungerer både som bar og restaurant, og da den har åben hver mandag til søndag, mellem kl. 10:00 og 16:00 kan du både nyde morgenmad, frokost eller endda en kold drink på stedet.

Natteliv

Dresdens natteliv byder på alt fra hippe diskoteker til hyggelige barer, hvor du kan nyde en øl i et lidt mere roligt tempo. Er du til afdæmpet musik og stemningsfulde omgivelser, bør du besøge pubben Irish Fiddler i Dresden. Her har du mulighed for at opleve en lille bid af Irland, høre live musik samt være med, når der vises fodboldkampe på storskærm på baren. Her kan du møde lokale eller hygge dig med andre turister.

Attraktioner

I Dresden finder du mange forskellige attraktioner, der hver er med til at gøre byen til et spændende sted rent historisk. Du kan for eksempel opleve museet Grünes Gewölbe, som på dansk betyder “grøn hvælving”. Museet er en del af Statens Kunstsamling i Dresden. Tilbage i det 17. århundrede fungerede bygningen som skatkammer for den daværende kurfyrste af Sachsen, August der Starke (August den Stærke). Er du særligt interesseret i denne tidsperiode, bør du aflægge slottet Zwinger Place et besøg. Denne arkitektoniske perle kan dateres helt tilbage til Barokken, og byder den dag i dag på et væld af spændende udstillinger.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Hamborg

Gode rejseråd til Hamborg

 Hoteller

Fairmont Hotel Vier Jahreszeiten er et stort, femstjernet hotel i Hamborg midtby. Hotellet ligger ned til søen Alster. Værelserne er smukt indrettede, og der er fladskærms TV og dvd-afspiller på alle værelserne. Hotellet rummer desuden fitnesscenter, luksus spa og gratis WiFi samt Restaurant Haerlin, der har 2 Michelinstjerner.

St. Louise C. Jacob er et andet femstjernet hotel, der ligger tæt på floden Elben. Bygningen, hotellet har til huse i, er over 200 år gammelt men altså renoveret. Alle værelserne har walk in-garderober og gratis WiFi. Hamborg centrum ligger 20 minutter derfra med offentlig transport.

Restauranter

Altes Mädchen bryghus og restaurant serverer 60 forskellige, internationale specialøl og ligeså mange forskellige klassiske retter til. Deres hjemmebagte brød skulle være noget udover det sædvanlige. Det meste af Altes Mädchens mad er økologisk.

AHOI strandkiosk er en lille café, der ligger helt ned til floden Elben og har udsigt over denne med skibene og yachterne, der sejler forbi. Der serveres økologiske snacks og desserter. Lokale og turister tager hertil for at nyde udsigten over Elben og den gode stemning.

Natteliv

Buddy’s er et diskotek. Her spilles der 70′ er, 80′ er, house, electro og popmusik. Stemningen er livlig, og planen er altid, på Buddy’s, at fortsætte til den lyse morgen.

28 Grad Strandbad Wedel er en bar, der er placeret ved Elbes flodbred og er udsmykket som en rigtig strand. Få følelsen af at være under varmere himmelstrøg. Der serveres både cocktails og mad på stedet.

Attraktioner

“Sex and crime in St. Pauli” hedder denne attraktion, som tager dig med på en 2 timers tur rundt i Hamborgs Red Light District. Find ud af hvorfor den berømte bar “Zur Ritze” hedder som den gør, se den kælder Mike Tyson trænede i og hør om Jack The Ripper i Hamborg. Man skal være fyldt 18 år for at deltage.

Hamburg 3.5 times cykeltur. Oplev Hamborg by på cykel og få det hele med. Ruten går fra Reeperbahn til Altersøen. Der er stop undervejs ved Heiligengeistfeld til Alter og videre til Rådhuset og St. Michael Kirke og tilbage til St. Pauli.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]