SYDKOREA

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Sydkorea

Rejsevejledning til Sydkorea

Sydkorea er et meget moderne land, der stadig holder fast i deres rødder og traditioner. Det giver en spændende og dynamisk konstrast, der er fascinerende at opleve som rejsende i landet. Sydkorea har utrolig meget at byde på, men på grund af landets størrelse er det muligt at nå meget på 10-14 dage.

Hoteller

JW Marriot i Seoul er et af de bedste hoteller i landet. Hotellet er indrettet minimalistisk med et stærkt asiatisk præg. I Incheon i det sydlige Sydkorea er Gyeongownaje Ambassador klart det bedste, hvis du vil sove godt og luksuriøst. I byen er der gode muligheder for rekreative aktiviteter som at spille golf, ligge på stranden og tage på fisketure.

Restauranter

Det koreanske køkken er ikke helt så kendt som køkkenerne i nabolandene Japan og Kina. Maden har dog mindst lige så meget at byde på. Maden er baseret på stivelse som ris, nudler, tofu med friske grøntsager og fisk og kød til. Normalt får man en portion ris og suppe og dertil en lang række småretter serveret ved siden af. Gode restauranter for eksempel Sinseon Seolnongtang i Seoul, hvor det også er muligt at prøve en koreansk morgenmad.

Natteliv

Området Gangnam i Seoul, der har lagt navn til den verdesberømte sang Gangnam Style, er et af de bedste områder at gå i byen. Området byder på traditionelle klubber og barer, som vi kender dem fra vesten, og Noreabangs, der er er Sydkoreas svar på karaokebarer. Det sjoveste er klart at tage af sted med en lokal, men er I en gruppe vesterlændinge går det også nok. Noreabangs er meget populære og findes over hele landet.

Attraktioner

Det historiske palads Gyeongbokgung er et af de absolutte must sees på en rejse i Sydkorea. Paladset ligger i det nordlige Seoul, og det er dermed nemt at komme dertil som rejsende.

Området Myeongdong er et godt sted at shoppe og bare generelt opleve, hvordan sydkoreanerne lever til hverdag.

Hvis du er interesseret i konflikten mellem Nord- og Sydkorea er det også muligt at besøge grænsen og prøve at blive bare en lille smule klogere på den årelange konflikt.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Busan

Gode rejseråd til Busan

Tag på en rejse til Busan, der er Sydkoreas næststørste by. Byen ligger på sydøstkysten og er et skønt miks af storby og fantastisk natur. Her er fyldt med spændende attraktioner, det er let at komme rundt og Busan er på mange måder mere uformel end Seoul.

Hoteller

Busan er en storby med 3,6 mio. indbyggere, og den er naturligvis spækket med lækre hoteller. Prøv det topmoderne Park Hyatt Busan, der har en skøn udsigt til marinaen. Eller Lotte Hotel Busan, hvis du ønsker en central placering i forhold til de mange attraktioner, byen byder på. Er du til det lidt mere dæmpede, så er Citadines Haeundae Busan en mulighed, og ellers er det bare at gå på opdagelse; der er stensikkert et hotel for din smag

Restauranter

Selvfølgelig har Busan et kæmpe udvalg af restauranter og caféer, og blandt de anbefalelsesværdige er for eksempel Noran Muhara, der serverer god seafood i hyggelige omgivelser. Eller Yetnal Jjajang, der laver traditionel, og virkelig lækker, koreansk mad. Og hvis du skal prøve en af koreanernes særlige rissupper, så skal du slå et smut forbi Gyeongju Gukbap på Seomyeon Youth St.

Natteliv

Busan er nærmest smukkere om natten end om dagen. Der er fyldt med fede cocktailbarer på de luksuriøse hoteller, og rundt omkring i byen ligger natklubberne. Starface er populær for de udenlandske rejsende, Murpll byder på bonede danskegulve og på U2 Bar kan du nyde den afslappede rock ‘n roll-stemning.

Attraktioner

Der er mange ting, der skal opleves i Busan. Har du mod på det, så opsøg fiskekonerne på Jagalchi Fiskemarked og køb en levende blæksprutte, du kan få med i en pose til tilberedelse på en af markedets mange restauranter.

Er du mere til afslapning, så besøg Haeundae Strand, der er en af de mest populære i hele landet. Eller måske en af de mange smukke naturparker, der ligger både i og udenfor byen.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Daegu

Gode rejsetips til Daegu

Daegu er Sydkoreas fjerdestørste by, men på trods af det har den alligevel lidt landsbystemning over sig. Den er hyggelig og stemningsfyldt og helt anderledes end Seoul.

Byen er ikke så kendt blandt turister, men den er et besøg værd, hvis du ønsker at opleve Sydkorea fra en anden side. Det er et godt område for vandreture, og de lokale markeder er en sjov oplevelse.

Hoteller

De fleste hoteller i Daegu er pæne og velholdte. Vil du opleve lidt luksus, så er Novotel Ambassador Daegu nok det nærmeste du kommer. Men både The Grand Daegu Hotel, Benikea Hotel Susung og Queen Vell Hotel er dejlige hoteller med store, rene værelser og med central beliggenhed.

Restauranter

Når du er i Daegu, så er det de sydkoreanske restauranter, der fylder mest, og her kan du få nogle helt fantastiske madoplevelser. Prøv for eksempel Gaejeong, hvor du virkelig får noget for pengene. Eller Happy Noodle Making, hvor du kan spise både billigt og traditionelt. Skal du prøve noget anderledes, så serverer de både ged og hund på Seokryujip, og hvis du har brug for noget andet end koreansk, så er Little Italia anbefalelsesværdig.

Natteliv

Daegu har et levende natteliv, hvor der er alt fra små, mærkelige barer til store natklubber. De tre områder, hvor det meste ligger, er Yasi-golmk, Rodeo Strees og Kyungpook-distrikter. Tag en tur omkring disse steder, og lad dig forføre af blinkende neonlys og glade mennesker.

Attraktioner

Når du er i Daegu, så skal du opleve Chilseong Market, der er et gigantisk madmarked, og det er sjovt at se hvordan de lokale handler på stedet.

Derudover bør du tage på en vandretur til Gatbawi, og se den store Buddha af sten. Det siges, at forældre i Sydkorea tager hertil for at bede for deres børn eksaminer.

Dongwasa Temple er også et besøg værd, og er du på udkig efter en kulturel oplevelse, så besøg et af Daegu’s jjimjilbangs; badehuse.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Daejeon

Gode rejseråd til Daejeon

Daejeon er en forholdsvis stor by med ca. 1,5 mio. indbyggere, og er et besøg værd, hvis du ønsker at opleve det ægte Sydkorea. Og fordi byen ikke er så kendt blandt turister, så er den billig at opholde sig i sammenlignet med andre store byer.

Byen er kendt for sin teknologi, og der ligger et stort antal universiteter og institutioner, der forsker i teknologi og deslige.

Hoteller

Når du besøger Daejeon, så er der et hav af lækre hoteller. Prøv for eksempel Boutique Hotel Lacky, der ligger lige i hjertet af byen. Eller måske Lotte City Hotel Daejeon hvis du ønsker at bo nyt, moderne og lækkert.

Restauranter

Hvis du besøger Daejeon for at opleve det ægte Sydkorea, så er det måske en idé, at spise på nogle af byens traditionelle restauranter. Yeongsuni serverer lækre nudler, Cheongju Haejangguk serverer skøn suppe døgnet rundt, og på Subuk Sikdang kan du få koreansk fast food. Har du mere lyst til indisk, så er restauranten Indy virkelig et besøg værd.

Natteliv

På trods af byens størrelse har Daejeon et pulserende natteliv. På WA Bar kan du få udenlandske øl og cocktails, og på J Rock vil du møde en masse engelsktalende turister. Watermelon Sugar er en anden bar, der også er ret hyggelig. Vil du danse, så skal du besøge Bubi Bubi, og når aftenen er ved at være slut, kan du passende gøre et sidste stop på Aram, der har et helt specielt og anderledes interiør.

Attraktioner

Er du i Daejeon, så bør du besøge Dunsan Grand Park, der er byens kunst- og kulturcenter. Her finder du også Hanbat Arboretum; byens botaniske have, der er et skønt og afslappende sted at bruge dagen. Daejeon Expo Bridge er svær at undgå, og den er også et bemærkelsesværdigt syn – særligt om aftenen, når lysene bliver tændt.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Incheon

Gode rejseråd til Incheon

Incheon ligger blot 36 km fra Seoul, og den er Sydkoreas vigtigste havneby. Byen er præget af mindesmærker fra Koreakrigen, designerbutikker, skønne parker og muligheden for færgeture til de charmerende Incheon Islands.

Hoteller

Hotellerne i Incheon er generelt karakteriseret ved en fremragende service og et hjælpsomt personale. Grand Hyatt Incheon er et trendy hotel med flot design og meget delikat mad. Nest Hotel er tæt ved lufthavn og strand og har desuden meget fine spa- og poolfaciliteter. Oakwood Premier Incheon har store værelser og godt udstyr til en meget rimelig pris.

Restauranter

Restauranter er der nok af i Incheon, og de byder både på sydende varm, asiatisk mad og et internationalt køkken. Prøv fx Comble, der serverer god asiatisk mad til en god pris. Hos Danjizip kan du smage lækker koreansk BBQ. Relish har en sjov og personlig atmosfære. Drikkevarerne skænkes generøst, og der er dejlige burgere, velsmagende bøffer, fish’n chips og rejer. Får du lyst til, som en afveksling, at smage det ægte kinesiske køkken, så tag til Chinatown.

Natteliv

Der er mange barer, pubber og diskoteker i Incheon. Besøg fx Hiro, How’s og YE:NA og få et indtryk af sydkoreansk natteliv.

Attraktioner

Incheon er præget af general MacArthurs invasion i Koreakrigen, og der er både museer og mindesmærker til ære for ham. Den lokale historie kan bl.a. studeres i Liberty Park og Independence Memorial Hall. Men byen rummer også så meget andet. Incheon Bridge er et imponerende syn, der skal ses. Kan du lide at shoppe, så besøg designerbutikkerne i Bupyeong-kvarteret. Und også dig selv en færgetur til Ganghwado, én af Incheon Islands, og se øens berømte marked med salg af bl.a. ginseng og sivmåtter. Føler du trang til rekreative stunder, så benyt dig af en byens dejlige parker såsom Songdo Central Park, der er meget populær.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Seoul

Gode rejsetips til Seoul

Hoteller

Kan du godt lide luksus? Seoul er stedet med masser af luksuriøse hoteller! Du kan få en hoteloplevelse i verdensklasse, hvis du checker ind på for eksempel JW Marriott Hotel Seoul, Park Hyatt Seoul, The Shilla Seoul eller JW Marriott Dongdaemun Square Seoul. Der er naturligvis også mange andre muligheder – der er faktisk ikke andet end muligheder i denne by!

Restauranter

Hvis du vil have en ægte, koreansk madoplevelse, skal du tage på Mugyodong Bugeokukjib og spise dig mæt i Dim Sum!

JinOkHwa Halmae Wonjo Dakanmari og Sinseon Seolnongtang Myeongdong er to andre anbefalelsesværdige restauranter, når du skal ud for at smage koreansk mad. Forbered dig på en smagfuld oplevelse!

Natteliv

Når man går i byen i Seoul, står den ofte på natklub! Så hvis det er noget for dig, er du virkelig kommet til den rette by. Det siges nemlig, at nattelivet i Seoul er et af verdens bedste.

Pawn 8 er et sted for dig, der elsker at danse til electro, og her vil DJ’erne sørge for at give dig en fest på ægte koreansk manér!

Syndrome er et sjovt sted, der har en kæmpe swimming pool midt i lokalet. Et populært sted, der altid er fyldt med mennesker.

Soultree Club er den ultimative hip hop club!

Attraktioner

Først og fremmest er mindesmærket over Koreakrigen et besøg værd. Det er desuden vinder af Travellers Choice 2016.

Gyeongbokgung er et smukt koreansk palads – et must see, når du er i Seoul.

Desuden bør du lægge vejen forbi Bukhansan National Park. Den koreanske natur er helt fantastisk og overvældende smuk – den skal opleves! Så find de gode vandrestøvler frem og tag på tur i det fri.

N Seoul tower bygget i 1971 er også en stor oplevelse, hvis du da ikke har højdeskræk! Udsigten giver et fantastisk overblik over byen og en fornemmelse for, hvor stor Seoul er![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]