SVERIGE

Sverige

Turist i Sverige

Vores nabo mod øst har altid været et elsket feriemål for de danskere, der har længtes efter større og vildere natur end den, vi kan finde herhjemme. Med storslåede skovområder og charmerende byliv, både i landområderne med deres malede træhuse, og ved storbyerne med deres pulserende kultur- og natteliv, er Sverige det oplagte feriemål til den eventyrlystne turist, der leder efter nye oplevelser lige rundt om hjørnet. Leder du efter en skiferiedestination i nærheden, er Sverige ligeledes rig på muligheder.

Hoteller

Uanset om du vil opleve det kanalfyldte bybillede i Stockholm, det levende studiemiljø i Göteborg og Uppsala, eller bare vil et smut til Malmö, har du rig mulighed for at finde et godt og billigt sted at overnatte. Landets størrelse gør, at du finder hoteller hvor du skal bruge dem, ligesom vandrehjem og campingpladser er udbredte overnatningssteder for turister. Hotellerne er typisk rige på faciliteter, der også tager højde for børnefamilierne, særligt med fokus på spa og wellness.

Restauranter

Trods den tætte beliggenhed mellem Danmark og Sverige, er der alligevel forskelle i vores gastronomiske traditioner. Sverige har særligt fokus på retter med alt godt fra havet, så du vil kunne smage bl.a. laks, ål, sild og krebs på nye måder. Derudover giver deres fauna mulighed for at præsentere rensdyr og elg på menukortet. Som turist i Sverige kan du smage traditionelle retter, som ægte svensk pølseret, luciabrød, svenske sennepssild, svenske köttbullar, kavring med æggesalat mm.

Natteliv

Nattelivet i Sverige er meget som vi kender det herhjemme fra. I storbyerne findes et farverigt udbud af clubs, pubs, barer og diskoteker til enhver smag. Tag på pubcrawl eller på jazzcafé, alt efter humør, og køb spiritusen til din privatfest hos Systembolaget, som har monopol på salg af alkohol i landet.

Attraktioner

Som turist i Sverige skal du opleve den charmerende arkitektur i Den Gamle By i Stockholm, Vasamuseet i Stockholm, Skansen-friluftsmuseet, Djurgården, Botanisk Have i Göteborg eller ABBA-museet i Stockholm. Derudover er der massevis af naturområder, der indbyder til lange vandreture langs kyster og i skove. Her kan vandring på Skåneleden nævnes som en smuk strækning, men valgmulighederne er utallige i Sverige. Måske er du heldig at støde på en elg.

Helsingborg

Gode rejsetips til Helsingborg

Hoteller

Helsingborg er uden tvivl Skånes skønneste by, og hotelmulighederne er mange!

Bo for eksempel på det hyggelige Hotel Maria eller det flotte Hotell Viking. Så er din gode nattesøvn sikret.

Restauranter

Du skal uden tvivl besøge Oxhallen under dit besøg i Helsingborg. Det er et skønt madmarked, hvor du kan finde lokale delikatesser. Stedet har åbent om lørdagen fra 10-15.

Brooklyn Helsingborg er berømte for deres steaks! Det er det rette sted at tage hen, hvis du er i humør til et godt stykke kød.

Eller har du nogensinde smagt koreansk mad? Ellers har du muligheden på Koreana, en restaurant med autentisk og velsmagende koreansk mad.

Sillen og Makrillen er en anden skøn restaurant ud til havet, hvor kvaliteten er i top, servicen god og kunderne altid glade!

Natteliv

Tag en tur på Rockbåten og hør livemusik. De spiller alt fra jazz til hård rock. Her er du garanteret en god aften!

Du kan også svinge forbi Sirocco Nattklubb, som lover den ultimative natklubsoplevelse!

Hvis du er mere til en kold fadøl i ro og mag, så er Pub Ro lige præcis det rette sted for dig. Her reklamerer de med varm og god stemning samt fantastisk udsigt til selveste Danmark!

Attraktioner

På havnefronten er Dunkers Kulturhus et besøg værd. Det er tegnet af den danske arkitekt Kim Utzon, og her finder du både teaterscene, koncertsal, kunstmuseum og turistbureau.

Rådhuset i Helsingborg er en anden seværdighed, du skal smutte forbi. Det er opført i 1897 og er smukt med udsmykkede facader.

For børnefamilier er det især anbefalelsesværdigt at besøge Tropikariet, hvor de små kan kigge på hajer, krybdyr, krokodiller, aber og meget mere.

Den skønne sandstrand Fria bad, også kaldet Örestrandsbadet, er ideel at besøge i sommervarmen!

En anden strandmulighed er Tropical beach, som om sommeren er udstyret med flytbare palmer! Så er det næsten som at være i Thailand.

Stockholm

Nyd et ophold i hyggelige Stockholm

Hoteller og restauranter 
Hvert år strømmer både et stort antal europæere samt folk fra andre dele af verden til Stockholm, der er Sveriges hovedstad. Når det gælder indkvartering i byen, har du mange muligheder. Vælg for eksempel Sheraton Stockholm Hotel, der med dets luksusfaciliteter og centrale beliggenhed er en perfekt løsning til dig, der vil have et ophold i hyggelige rammer. Hotellet har både træningscenter og sauna, og ligger overordentligt centralt i forhold til både spisesteder og aktiviteter i byen. Hotellet ligger i kvarterer Norrmalm, hvor du også finder et væld af forskellige restauranter. Besøg f.eks. Rolfs Kök, en moderne, klassisk restaurant, hvor der fokus på gæsternes velvære og den gode smagsoplevelse.

Attraktioner 
I Stockholm er der hver dag adskillige ting at tage sig til, hele året rundt. Besøg blandt andet ABBA-museet, i den legendariske popgruppes eget hjemland. Derudover bør du gøre dig selv den tjeneste at besøge bydelen Gamla Stan, hvor hyggelige stræder og gamle bygninger giver området en helt særlig atmosfære. Gamla Stan byder desuden på gode shoppingmuligheder. Denne kombination af en autentisk stemning og noget mere moderne, i form af en energisk hverdag i konstant bevægelse er noget, der kendetegner Stockholm godt.

Byens natteliv
Stockholms pulserende energi stopper ikke blot fordi mørket falder på. Om natten kan du nyde en drink eller høre musik og danse på en af byens mange natklubber. Du kan også opleve en lille flig af spillebyen Las Vegas, i Stockholms internationale casino, Casino Cosmopol. Her kan du spille alle de klassiske spil som Blackjack, roulette og poker. Endvidere bør du uden tvivl besøge Erlands, som er en café-og cocktailbar inspireret af de glade 50’ere og 60’ere. Her kan du nyde cocktails mikset af erfarne bartendere, der gør en dyd ud af at bevare barens unikke atmosfære.

Uppsala

Gode rejsetips til Uppsala

Hoteller

Sveriges fjerdestørste by, Uppsala, emmer af hygge, hvilket også smitter af på hotellerne. Uanset hvilken prisklasse du går efter, vil du kunne finde det helt rette hotel for dig. I luksusenden er blandt andet Radisson Blu Hotel Uppsala og Clarion Hotel Gillet. Ønsker du at bo på et hotel, der er kåret som grøn forløber, skal du checke ind på Scandic Uppsala North, som uden tvivl vil danne rammerne for et godt ophold i Uppsala.

Restauranter

I Uppsala finder du alt, hvad hjertet begærer af mad. Står den på fisk og skaldyr, skal du besøge Hambergs Fisk, der er kåret som et af de bedste steder. Hvis du er på udkig efter burger, skal du lægge vejen forbi Dylan’s Grill, hvor du kan sætte tænderne i en saftig burger, der efter sigende skulle være de bedste i Uppsala. Jay Fu’s er en glimrende restaurant, hvis du ønsker en fantastisk udsigt, mens du spiser. Bestil bord i god tid, for restauranten er særdeles populær.

Natteliv

Nattelivet i Uppsala indbyder til hyggelige stunder og masser af sjov. Tag for eksempel på Agave, som er en hyggelig bar med signatur tequila og stort udvalg af drinks. Du kommer ikke til at gå tørstig derfra.

Dim Sum Asian Fusion and Nightclub er en restaurant i dagtimerne, men bliver forvandlet til natklub i weekenden fra klokken 22. Stedets DJ’s sørger for, at det bliver en god aften!

Pubkulturen lever også i bedste velgående i Uppsala. Pub 19 har levende musik, og du vil opleve en fantastisk atmosfære fra det øjeblik, du træder ind ad døren.

Attraktioner

Uppsala er en utrolig smuk by, som du bør vandre rundt i til fods og opleve på nært hold. Husk derfor praktisk fodtøj!

Der er et væld af grønne områder og parker, du kan besøge, for eksempel Linnaeus Have eller Botanisk Have.

En tur på Museum Gustavianum er også en glimrende aktivitet i Uppsala. Sæt nogle timer af til dit besøg og bliv en kulturel oplevelse rigere.