Sommerhus Spanien

Spanien er et vidunderligt land, som byder på masser af sol, lækre badestrande, gastronomiske oplevelser, en rig og spændende kulturarv samt fascinerende naturlandskaber. Lejer I et sommerhus i Spanien, kommer I helt tæt på spansk kultur og natur, samtidig med at I selv bestemmer, hvilken slags ferie, I ønsker jer, og i hvilken region I ønsker at bo. Skal det f.eks. være en badeferie på Solkysten eller en kombineret bade- og storbyferie i Barcelona? Vil I gerne opleve et historisk sultanpalads, tyrefægtning, flamenco og vandre i storslåede naturområder, så er det ideelt at leje et sommerhus i Andalusien. Foretrækker I et mildt klima med gode badestrande, masser af vandsport og golf, så kan I vælge at leje et sommerhus på De Kanariske Øer. Sommerhuse i Spanien fås i mange størrelser og prisklasser og med forskellig slags komfort som f.eks. pool eller en rolig privat have, hvor I kan slappe af, når I ikke er på stranden eller på udflugter rundt i ferieområdet. Med et lejet sommerhus kan I lade jer inspirere af det spanske køkken og lave lækre måltider selv, eller I kan gå ud på spændende restauranter. Det er helt op til jer, hvordan jeres sommerhusferie i Spanien skal være.

Sommerhus-Alicante

Sommerhus-Alicante

Lejer I et sommerhus i Alicante på Costa Blanca-kysten, kommer I til at bo nær kilometervis af skønne, hvide sandstrande og krystalklart hav, hvor I kan svømme og dyrke vandsport. Alicantes strandpromenade byder på skønne restauranter, gode shoppemuligheder og en fremragende udsigt over byen og marinaen. Er I golfentusiaster, så ligger nogle af Spaniens bedste golfbaner nær Alicante. Børnefamilier kan f.eks. besøge Aqualandia, som har vilde vandrutsjebaner eller Vergel Safaripark, hvor I kommer helt tæt på de vilde dyr. Af spændende kulturelle seværdigheder i området kan nævnes middelalderborgen Catillo de Santa Bárbara, San Nicolas de Bari-katedralen, drypstenshulen Cuevas del Canalobre, tyrerfægtermuseet eller Alicantes Arkæologiske Museum (MARQ).

Sommerhus-Andalusien

Sommerhus-Andalusien

Lej et sommerhus i den fantastiske region Andalusien i Sydspanien og oplev den autentiske spanske kultur. Andalusien byder på fascinerende naturområder som f.eks. bjergkæden Sierra Nevada i Granada, og I kan vandre i Sierra Nevada naturpark. Langs floden Guadalquivir ligger mange spændende byer, som I kan besøge. Vest for Granada ligger det berømte sultanpalads Alhambra, som blev bygget af maurerne i 1200-1300 tallet. I den fortryllende by Sevilla kan I opleve en ægte tyrefægterarena og en imponerende gotisk katedral. Gå heller ikke glip af drypstenshulerne i Nerja eller de mange varmekilder i Alhama. I havnebyen Malaga kan I bade på skønne sandstrande og se det berømte Picasso Museum.

Sommerhus-Barcelona

Sommerhus-Barcelona

Det er ideelt for jer at leje et sommerhus i Barcelona, hvis I gerne vil kombinere strandferie med storbystemning og kulturelle oplevelser. Barcelona byder på et væld af oplevelser for hele familien. I kan vælge at slappe af i poolen ved sommerhuset, eller I kan pakke strandtasken og bevæge jer den korte vej til den dejlige strand. La Rambla er det vidunderlige hovedstrøg med et virvar af gademusikanter, levende statuer, butikker og restauranter. Byens mest berømte seværdigheder er Gaudis katedral Sagrada Familia og Parc Güell. Derudover kan I opleve Barcelonas middelaldercentrum Barri Gòtic, Miro-museet og FC Barcelonas stadium.

Sommerhus-Catalonia

Sommerhus-Catalonia

Elsker I naturoplevelser, vansportsaktiviteter og kulturelle oplevelser, så får I det hele, når I lejer et sommerhus i Catalonien i det nordøstlige Spanien. I et solrigt og varmt klima kan I nyde den totale afslapning i et lejet sommerhus, som byder på al den komfort, I ønsker jer. I kan tage på spændende ture i regionen og besøge f.eks. middelalderbyen Girona, den livlige storby Barcelona eller vulkanområdet Garrotxa. Langs kysten er der masser af faciliteter til at dyrke alle former for vandsport. I kan også tage på vandreture i det vidunderlige landskab f.eks. i bjergene, i dalen Val d’Aran eller den fascinerende Park Nacional d’Aigüestortes.

Sommerhus-Costa Blanca

Sommerhus-Costa Blanca

I kan vælge mellem mange skønne sommerhuse på Costa Blanca, som har utrolig mange solskinstimer. Her kan I nyde ferien på de dejlige badestrande, hvis I da ikke foretrækker at dase i swimmingpoolen ved jeres sommerhus. Vil I gerne opleve naturens pragt, kan I besøge den fantastiske palmelund i Elche, som er 2600 år gammel og på UNESCO’s Verdensarvliste. En anden stor naturoplevelse er vandfaldene ved Algar, hvor I kan svømme i lagunerne. Spaniens største vandland finder I ved byen Benidorm. I den lille by Guadalest kan I se to spændende miniature-museer, og byen Alicante byder også på mange kulturelle, historiske og gastronomiske oplevelser.

Sommerhus-Costa del Sol

Sommerhus-Costa del Sol

Uanset hvilket tidspunkt af året, I lejer et sommerhus på Costa del Sol, får I masser af solskinstimer og lækre badestrande. Langs den 200 km lange kyststrækning ligger en stribe skønne badebyer, hvor der er mulighed for at få forskellige oplevelser. Malaga er Solkystens hovedstad, og her er dykning og fisker en populær aktivitet. Torremolinos har gode strande og et livligt natteliv, som tiltrækker mange unge mennesker, og Fuengirola er ligeledes et populært sted for festglade turister. Ved Benalmádena findes flere strande, blandt andet børnefamiliernes yndlingsstrand Carvajal. Estepona er en hyggelig kystby med gode caféer, billige butikker og børnevenlige strande. Marbella er Solkystens luksusby, som tiltrækker de rige og berømte.

Sommerhus-De Kanariske Øer

 

De Kanariske Øer

De Kanariske Øer byder på et mildt klima, meget sol og et stort udvalg af sommerhuse, som passer til netop jeres behov. Gran Canaria har et varieret landskab med frodige skove, ørken- og vulkanområder og gyldne sandstrande, hvor I kan dyrke vandsport. Tenerife er den største ø, den frodigste og smukkeste, og her kan I sole jer på stranden, tage på vandretur eller spille golf. På Fuerteventura kan I løbe, cykle, svømme, surfe og spille golf. Øen har sin helt egen charme, og der hersker en afslappet stemning. Lanzarote byder på lækre sandstrande, som er ideelle for børnefamilier og til windsurfing, samt en stor nationalpark og den vulkanske grotte Jameos del Aqua.

Sommerhus-Ibiza

Sommerhus-Ibiza

Lejer I et sommerhus på Ibiza, kommer I til at bo på en fantastisk ø, som er kendt for sit vilde natteliv og sine gode strande, men som også byder på historiske seværdigheder. På Ibiza er der en afslappet stemning, og I kan sole jer på populære strande som Salinas Beach eller Playa d’en Bossa eller den mindre strand Cala Salada, hvor der færre badegæster. Ibiza har en charmerende gammel bydel, hvor I kan opleve Santa Maria d’Eivissa katedralen fra 1200-tallet, samt det hyggelige havnekvarter. Der er gode shoppemuligheder i Ibiza by, samt det populære The Hippy Market i byen Es Cana. På øen findes også den fascinerende drypstenshule Can Marçá.

Sommerhus-Mallorca

Sommerhus-Mallorca

På Mallorca findes der mange muligheder for at leje et skønt sommerhus ved kysten. Er I en børnefamilie, der skal af sted på ferie, kan I f.eks. leje et sommerhus i Alcudia. I Alcudiabugten ligger Mallorcas populæreste badestrand for børnefamilier, hvor vandet er lavt og roligt. Nova Palma er en by med tre sandstrande, som er velegnet til forskellige former for vandsport. Ved byen Santa Ponsa findes en smuk, gylden sandstrand med pinjetræer og en flot marina. Mallorca byder også på golf, naturparker, ruinbyer, drypstenshuler, akvarium, arabisk dampbad, paladser, kirker og en botanisk have, som I kan opleve i jeres ferie.

Foreslået annonce: