Sommerhus Norge

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Sommerhus i Norge

Selvom Norge ikke ligger så langt fra Danmark er landskabet alligevel en verden til forskel. Drømmer du om at sprede armene i storslået, uberørt natur i din sommerferie, behøver du ikke rejse jorden rundt, men kan i stedet tage på eventyr hos vores nabo i Norden. Fra et sommerhus i Norge kan både børnefamilier, par og solorejsende koble fra i grønne bjerglandskaber, og bruge sit ferieophold til udfordrende udendørsaktiviter, besøg til historiske og kulturelle attraktioner, eller afslapning og fest i moderne og pulserende storbyliv.

I Norge er fjeldene enorme, skovene er dybe og til tider uberørte, mens kysterne ud til havet og dalenes levende floder og søer gør vand til en dominerende del af det norske landskab. Som naturelsker er der både udfordring og afslapning at finde. Afprøv dine grænser på lang og krævende bjergvandring eller gletchervandring, oplev landskabet fra cykel, spring bungee jump, eller prøv kræfter med riverrafting på de brusende elve. Også børnefamilier kan tage på eventyr i den norske natur, da der arrangeres mange aktiviteter rettet mod børn. Der er rig mulighed for lystfiskeri ved fjorde, elve og kyster over hele landet.

I byerne kan du gå på opdagelse i en verden af museer og attraktioner, og nyde godt af et land med en levende kultur i konstant udvikling. Sæt tænderne i lokale retter med alt godt fra havet, tag på shopping i populære og alternative butikker, oplev historiske levn fra Middelalderen og Vikingetiden, og kom hjem fra sommerferie med frisk fjeldluft i lungerne.

Geilo

Sommerhus-Geilo

Som turist i Geilo vil du komme til at bo 800 meter over havets overflade. Byens placering giver mulighed for billedskønne udsigter, som du kan nyde godt af fra dit sommerhus. Sommerhuse finder du mange af i området, som er en populær feriedestination for børnefamilier og eventyrere. Du finder typisk sommerhuse i traditionelt, norsk design, hvor gamle træhytter møder moderne villaer.

I Geilo kan du udforske landskabet i Hardangervidda Nationalpark på anlagte cykelruter, tage på riverrafting med Serious Fun, klatre til tops i Geilolia Højdepark, tage på troldejagt ved Eventyrvejen, eller du kan fordybe dig i Hardangervidda Naturcenter.

Hemsedal

Sommerhus-Hemsedal

Det er ikke kun med sine snefulde bjergsider i vintermånederne, at Hemsedal kan lokke turister til. Om sommeren skyder grønne skove og vidder frem i fjelde og dale, og skaber helt utrolige naturområder. Hemsedal er byen for børnefamilier og eventyrere, der holder af at komme helt tæt på naturen.

Tag på arrangerede vandreture i fjeldene, kør en tur på MountainCart, tag på snorkletur blandt vilde ørreder fra Mølla til Skogstad, bekæmp din familie til Archery Tag, eller tag på ridetur i de bakkede landskaber.

Lillehammer

Sommerhus-Lillehammer

I Lillehammer er sommerklimaet tørt og stabilt, og lægger jord til en vild og udfordrende tradition for udendørsaktiviteter for hele familien. Oplev stjernehimmelen fra en overnatning i elgtårn, udforsk landskabet til fods, på cykel eller fra hesteryg, udlev dine drømme om jagt og fiskeri i de norske skove og fjelde, arranger en klatre. eller grottetur, tag på riverrafting, eller forkæl dig selv i spa.

10 minutter fra Lillehammer Centrum finder du den velbesøgte Hunderfossen Familiepark, som byder på sjove forlystelser til de mindste – og modigste, ligesom Hunderfossen Iskatedral, Garmo Stavkirke, Norges Olympiske Museum og Lillehammer Kunstmuseum er et besøg værd.

Trysil

Sommerhus-Trysil

Miljøet i Trysil er afslappet og familievenligt. Her vil du i sommermånederne finde mere end 30 forskellige aktiviteter om dagen, både fysiske udendørsaktiviter og kulturelle arrangementer. Tag på cykeltur langs stierne, nyd skovens ro på vandreture og rideture, eller kast familien ud på elvene i kano, kajak eller riverrafting.

Fra dit sommerhus i Trysil har du ikke langt til hverken golfbane, fiskesøer eller kulturelle oplevelser, som Blokkodden Vildmarksmuseum, Trysil Skimuseum, folkebiblioteket, Kulturhuset Hagelund og vandring i Nybergsund.

Vrådal

Vrådal

Vrådal er den oplagte destination til børnefamilien, der holder af badestrande og cykelture. Placeret midt i Telemarks smukke natur, er der hverken langt til en badetur i havet eller en vandretur i grønne bjerge. Området er indrettet med særligt fokus på aktiviteter til børn og barnlige sjæle, som holder af badestrande, cykelbåde, oppustelige vandtrampoliner, klatretårne og andre vandaktiviteter. Slap af i sommersolen på en strandcafé og nyd den friske luft fra fjeldene mens børnene leger.

Udforsk fjeldene på mountainbike eller tag på guidet sejltur med veteranbåden M/S Fram. Her er der mulighed for fordybelse i områdets historie, ligesom du kan være heldig at se bævere.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5981″ img_size=”full” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” title=”Foreslået annonce:” link=”https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=15215&bannerid=40651“ target=“_blank”][/vc_column][/vc_row]