Ski Storbritannien

Stå på ski i Storbritannien

Storbritannien er måske ikke det sted, man først tænker på, når man tænker på at stå på ski. Der er dog flere steder, hvor det er muligt, og det giver en god mulighed for at opleve en anden side af landet. Mange tager til storbyer som London og Manchester, når de besøger Storbritannien. Eller de tager til den engelske sydkyst om sommeren. At stå på ski i bjergene giver et helt andet indtryk af landet. Man kan stå på ski flere forskellige steder i Skotland. Det er en helt anden oplevelse, hvis man kun har været i London og det sydlige England.

En klar fordel ved at stå på ski i Storbritannien er, at man taler sproget. Når man står på ski i Frankrig eller Tyskland, kan der være en sprogbarriere, der gør sådan noget som skileje og køb af liftkort mere besværligt. Den barriere er helt væk, da alle jo af gode grunde taler engelsk.

Det er relativt billigt at stå på ski i Storbritannien. Flybiletterne til byer som Inverness, Edinburgh og Glasgow bliver billigere og billigere, hvilket gør det muligt for flere og flere at tage dertil. Det er som regel muligt at stå på ski fra december til april.

Cairngorm Mountain

Ski-Cairngorm Mountain

Cairngorm Mountain i det centrale Skotland, ikke langt fra Inverness, har noget for de fleste, når det kommer til at stå på ski. Området har gode lifte, og der er bakker både for begyndere og øvede. Er man gruppe, der skal af sted, hvor folk er på forskellige niveauer, er det derfor et godt sted at tage hen.

I Cairngorm Mountain kan man bo på flere forskellige måder. Der er både et familieejet hotel i området, Duke of Gordon Hotel, og flere hytter, hvor man har et køkken og et fællesrum. Det kan være en god løsning, hvis man er flere, der rejser sammen.

Glencoe Mountain

Ski-Glencoe Mountain

Glencoe Mountain har også ruter for alle. Der er dog flere røde ruter og en enkelt sort, der er derfor god mulighed for at blive udfordret, hvis man er mere rutineret.

Glencoe Mountain ligger i det centrale Skotland over Glasgow. I området kan man for eksempel bo på Kings House Hotel, der ligger kun tre minutter fra skibakkerne. Så kan man næsten ikke komme tættere på. Hotellet har en kendt bar, og der er stuer med åben ild. Det er derfor et hyggeligt sted og oplagt til noget afterskiing.

Glenshee

Ski-Glenshee

Glenshee ligger i det centrale Skotland i nærheden af Aberdeen. Området har et omfattende net af ruter i alle sværhedsgrader. Nogle af ruterne starter omkring toppen af bjerge, der når op i omkring 3000 meters højde, og slutter ved skicenteret, der ligger i omkring 2100 meters højde. Det er dermed en god lang tur ned af bakke.

I Glenshee kan man for eksempel indlogere sig på Dalmunzie Castle. Det ligger godt nok omkring 10 kilometer fra skisportsstedet, så man kommer til at køre hver morgen, til gengæld er det en helt enestående oplevelse at bo på det gamle slot.

Nevis Range

Ski-Nevis Range

Nevis Range skicenter ligger ved foden af et bjerg. Herfra tager man liften op til toppen og kører ned af primært røde og sorte ruter. Længere nede på bjerget er der nemmere blå og grønne ruter. Der er dermed noget for alle, men de rutinerede vil nok finde, at der er mest for dem.

Nevis Range ligger i det vestlige Skotland. Man kan for eksempel bo på Cuil Na Sithe, der er et hyggeligt hotel cirka 3 kilometer fra skibakkerne. Hotellet ligger i den historiske by Fort William og har udsigt over bjergene. Hotellet er meget populært blandt folk, der står på ski.

Foreslået annonce: