Ski Finland

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Råd til skiferie i Finland

De seneste år har flere og flere danskere fået øjnene op for det at stå på ski i Finland. Det kan være besværligt at rejse til skidestinationerne i Finland, men der er oftest rejsen værd. Desuden arrangeres mange steder transfer fra lufthavne til skidestinationerne.
En af de helt store fordele ved Finland er, at sæsonen er super lang. Den starter ofte allerede i november, og varer faktisk ofte til helt til maj. Områderne giver oftest muligheder for skiløb til skiløbere på alle niveauer. Og så kan du finde indkvarteringsmuligheder af mange forskellige slags. Dette lige fra luxushoteller og til hytter ude i terrænet. Men til gengæld er lejligheder ikke særlig udbredte på det finske destinationer. Specielt områderne i Lapland som Ylläs og Levi har et bredt udvalg af både alpine pister på mange niveauer, men har også gode faciliteter til langrend.
I alt findes mere end 120 alpine skiområder i Finland. De største områder har omkring 30 pister og 20 til 25 lifter. Områderne er både super børnevenligt, men har også gode forhold til snowboardere. Endnu en fordel er at der mange steder er gode forhold til at høre på belyste pister om aftenen. Og så er områderne ofte meget veludbygget med andre aktiviteter som motionscentre, spabade, tennisbaner og meget andet.

Levi

Ski-Levi

I den vestlige del af Lapland, nord for polarcirklen ligger Levi, der er et af de mest populære finske skidestinationer. Levi, som mange måske kender som værter for World Cup løb, har 27 lifter hvoraf hovedparten er træklifter, men der findes to velfungerende kabinelifter og en stolelift. 44 pister er der i området, og langt hovedparten er røde eller blå. Dermed er der gode muligheder til skiløbere af alle niveauer. Levi har desuden et veludbygget sneproduktionssystem, der gør sæsonen lang. På destinationen findes 15 oplyste pister, så skidagen kan blive rigtig lang. Også for snowboardere er der rigtige gode forhold med superpipe, halfpipe og flere snowparks. Børnene kan køre gratis på 8 lifte.
I Levi er der god mulighed for at hygge sig i en række barer og restauranter. Mange steder er der mulighed for at gå i sauna, men også aktiviteter som hundeslædekørsel, isfiskeri, sneskovandring, spa, snescooter, sneskovandring og meget andet kan du dyrke i Levi, hvor der også er mulighed for at få en tur på islandsk hest. Og Levi er der blot 15 km til nærmeste lufthavn Kittilä.

Pyhä

 

Pyhä

Pyhä området har ry for at være super velegnet til børn og begyndere med primært blå pister, en super god skiskole og en Junior Park, hvor børn kan øve hop og trick. Mere erfarne kan du nyde godt af gode muligheder for at køre i powder samt masser af off-piste muligheder. 8 lifter findes i Pyhä heriblandt fire meget effektive af slagsen. 14 pister er der i området, men de fleste altså forholdsvis lette at køre op. Pyhä har perfekte sneforhold, og der er meget sjældent kø ved lifterne.

Ruka

Ski-Ruka

Ruka er et stort skiområde med 23 lifter og 34 pister. Området et et vinterparadis med masse af aktivitetsmuligheder. Liftsystemet er super effektivt og naturen smuk. Desuden er der i området sne hele 200 dage om året. Ruha har forhold der tilfredsstiller både børn, begyndere, men også vokse og meget øvet skiløbere.

Salla

Ski-Salla

I Salla findes 6 lifter, alle træklifter, og 15 pister. Området er kendt for at være vuggen for skiløb i Finland. Her har folk stået på ski siden stenalderen. I 1937 blev her holdt de første styrtløb og slalom konkurrencer. Siden har Salla området udviklet sig og har forhold til alle slags skiløbere. Her kan børnene få super store oplevelser, de vokse kan nyde gode carvingpister, men også snowboarderne har gode forhold med pipes og parker.

Saariselkä

Saariselkä

Saariselkä er et mindre område, når det gælder alpint skiløb. Her er blot 6 lifter, alle træklifter og 12 pister, hvoraf den længste er 1,3 km. Til gengæld er der helt unikke forhold til langrend.
I Saariselkä er der desuden et livligt natteliv med pubs, natklub og mange restauranter. Her er også mulighed for en eksotisk overnatning i en isgloby et par kilometer fra selve Saariselkä. Her findes faktisk også en brudeiglo til en bryllupsnat.

Ylläs

 

Ylläs

Ylläs er pioner i finsk skiløb. Allerede i 1950’erne blev der kørt skiløb her. Siden er området virkelig blevet godt udbygget, og er meget velfungerende. I Ylläs findes i alt 29 lifter og 35 pister. Her er flest blå pister, og dermed har nybegyndere og lidt øvet skiløbere rigtig gode forhold. Pisterne er på begge sider af Ylläs Fjeldet, så du kan hele dagen finde gode sneforhold. Overnatningsmulighederne er gode i Ylläs. Her er både hoteller, feriehuse og lejligheder tæt på pisterne.  Ylläs er primært kendt for at have Finlands længste piste på 3 km samt muligheden for at besøge en issaube bygget på en isdækket sø. Desuden kan man surfte med Skimbat Ultra Light, der er et sejl, der kan bringe farten helt op omkring 100 km/time. Der er i øvrigt ca. 45 km til lufthavnen Kittilä fra Ylläs.[/vc_column_text][vc_single_image image=”5810″ img_size=”full” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” link=”https://online.adservicemedia.dk/cgi-bin/click.pl?bid=689729&media_id=0″ title=”Foreslået annonce:”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]