KENYA

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Kenya

Kenya – et af verdens bedste safarilande

Kenya er kendt for sit varierede dyreliv og sin varierede natur. På trods af sin relativt lille størrelse er naturen og dyrelivet meget varieret. Når landet ikke er større, er det dog forholdvist hurtigt at komme rundt fra den ene park til den anden. Man kan sagtens nå at besøge tre til fire parker på en 10 til 14 dages safari i Kenya.

Hoteller 

Udover safari er Kenya kendt for at have nogle lækre, hvide sandstrande ud til det Indiske Ocean. Det er her landets absolut bedste hoteller ligger. Det er for eksempel Medina Palms i Watamu og Kola Beachh Resort i Malindi, der er et af de bedste og mest populære steder at tage på badeferie.

Restauranter

Hovedstaden Nairobi er et godt sted at besøge, hvis man gerne vil på gode restauranter. Det er for eksempel Tamarind Restaurant, der serverer en blanding af europæisk og afrikansk mad. Det kunne også være The Talisman, der både har ladet sig inspirere af det afrikanske, det asiatiske og det europæiske køkken til sin madlavning.

Natteliv

Nairobi er også stedet, hvis du gerne vil have en god aften i byen. Det kunne for eksempel være på SkyLux Lounge eller på Florida 2000.

Attraktioner

Kenyas hovedattraktion er selvfølgelig dets dyreliv, der kan opleves i en række forskellige parker. Derudover er strandene i landet også et trækplaster for mange. Der er gode muligheder for at kombinere en safari med en badeferie.

Nogle af de populære safariområder er Masai Mara og Amboseli National Park. Her kan man opleve alle de kendte safaridyr som løver, elefanter, næsehorn, giraffer og zebraer. Og selvfølgelig en hel masse gnuer.

Derudover er Karen Blixens hus i udkanten af Nairobi også et besøg værd. Det er noget, mange starter med, når de begynder deres safarirejse rundt i landet. Huset er i dag museum, men fungerede på Karen Blixens tid som en kaffefarm.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Diani Beach

Gode rejseråd til Diani Beach

Skal du til Kenya, så er det næsten ikke til at komme uden om Diani Beach, der er landets længste strand. Den strækker sig 20 kilometer langs sydkysten, og det bløde sand er helt fantastisk lækkert.

Det giver selvfølgelig sig selv, at dette er stedet for vandsportaktiviteter som windsurfing, snorkling og scubadiving.

Hoteller

Det bedste ved at finde et hotel ved Diani Beach er, at du ikke kan undgå at bo ved vandet. Alle hotellerne er vanvittig lækre, og du skal egentlig bare gøre op med dig selv om du ønsker bungalows og bambusparasoller eller en mere moderne indretning. The Maji Beach Boutique Hotel er hyggeligt og har en skøn arkitektur. På Waterlovers Beach Resort oplever du en mere afslappet og uformel stemning end andre steder, og på The Baobab – Baobab Beach Resort & Soa får du virkelig noget for pengene.

Restauranter

Dani Beach er bogstaveligt talt lige i vandkanten, og der findes derfor en del restauranter, der serverer god seafood. Prøv for eksempel Sails, Swahili Beach Restaurant eller Ali Barbour’s Cave Restaurant. Vil du hellere smage på de traditionelle afrikanse retter, så er Madafoos eller Swahili Pot måske noget for dig.

Natteliv

Det er så som så med nattelivet i Diani Beach. Det er mest øl og drinks på en lille café, og som regel meget stille og roligt. Der er dog en enkelt natklub på Hotel Shakatak, som er charmerende på sin helt egen måde.

Attraktioner

Dani Beach skal man først og fremmest besøge, hvis man er til sommer, sol, strand og vandaktiviteter. Stranden er fantastisk, og du skal helt sikkert give dig selv chancen for at afprøve nogle af stedets aktiviteter til vands: kajaksejlads, dykning med delfiner, windsurfing eller måske skal du tage dykkercertifikat? Og hvis du er til noget mere ekstremt, så tilbydes der faldskærmsudspring over Diani Beach.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Mombasa

Gode rejseråd til Mombasa

Hoteller

Best Western Plus Creekside Hotel er et smukt 4-stjernet hotel, som kan danne gode rammer om dit ophold i Mombasa!

En anden mulighed er at checke ind på Chamiachi Luxury Apartments & Hotel, der, som navnet indikerer, vil være et rent luksusophold.

Voyager Beach Resort, Serena Beach Resort & Spa, Sarova Whitesands Beach Resort & Spa eller Severin Sea Lodge kan du også bo i sus og dus. Mulighederne for lækre hoteller i Mombasa er mange, og du kan godt begynde at glæde dig.

Restauranter

Nogle af de bedste restauranter i Mombasa er: Blue Room Restaurant, Galaxy Chinese, La Marina and Arturo’s.

Arturo’s er kendt som den bedste italienske restaurant, ikke blot i Kenya, men også den bedste uden for Italien!

På Blue Room Restaurant kan du få fornøjelsen af afrikanske specialiteter med et europæisk twist. Stedets burgere, milkshakes og is er helt fantastiske.

På La Marina kan du få serveret lækker seafood, mens du nyder udsigten over havet. Det er et magisk sted, perfekt til en romantisk aften.

Melder lysten til kinesisk mad sig? På Galaxy Chinese kan du få autentisk kinesisk mad i gourmet-stil. Det skal prøves!

Natteliv

Når mørket falder på, kan du tage på Just Drinks, Casablanca Restaurant & Club, Florida Club eller Forty Pub.

Der vil være rig mulighed for at have det sjovt og få en fornøjelig aften.

Attraktioner

Besøg Fort Jesus, bygget i 1593, som er på UNESCO’S verdensarvsliste!

Haller Park er det perfekte sted for dyreelskere. Det er et fascinerende naturreservat med over 160 forskellige arter.

Mombasa Marine National Park hvor du kan dykke og snorkle er en anden populær aktivitet, du kan fornøje dig med i Mombasa. Hvis du ikke er en vandhund, kan du også opleve havbunden fra en båd med glasbund!

Sidst, men ikke mindst, er Mombasas nordlige kystlinje stedet med de mest fantastiske strande. Krystalklart vand, palmer og smukke koralrev![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Nairobi

Nairobi byder på stemningsfyldt storbyliv og unik natur med vilde dyr

Rejs på storbyferie til Nairobi og oplev det stemningsfulde, pulserende gadeliv på de åbne boulevard, besøg Karen Blixens Museum, få unikke naturoplevelser i den skønne natur og mød de vilde dyr i nationalparkerne.

Hoteller

Hemingways Nairobi er et femstjernet luksushotel, som ligger i rolige omgivelser ca. 15 km fra Nairobi centrum. De rummelige værelser er elegant udsmykket, og der er balkon eller terrasse med skøn udsigt. Her kan I forkæle jer selv med afslapning i swimmingpoolen eller spaen. Et andet femstjernet luksushotel er Villa Rosa Kempinski med smukt indrettede værelser og moderne faciliteter. Her er sauna, swimmingpool, spa og dejlig flere hotelrestauranter. Luksushotellet Fairmont The Norfolk ligger i en tidligere kolonibygning fra det 19. århundrede med en skøn have og tilbyder ekstra rummelige suiter og moderne komfort.

Restauranter

Den stemningsfulde restaurant Talisman byder på lækker fusionsmad, der mikser sydeuropæiske retter med inspiration fra indiske, asiatiske og mellemøstlige retter. Her kan I spise fremragende mad på restaurantens terrasse og i haven. Vil I gerne smage retter fra det fantastiske afrikanske køkken, så reserver bord på Tamambo Bar & Grill. Her kan I bestille velsmagende krydrede retter og forskellige slags fiskeretter. I kan også nyde en italiensk middag på Osteria Del Chianti, hvor stemningen er vidunderlig under stjernehimlen.

Natteliv

K1 KlubHouse tilbyder sine gæster masser af musikalsk underholdning, drinks og mad. Det populære spillested har fire barer, som spiller musik inden for hver sin genre en aften om ugen. Black Diamond er en natklub med en fantastisk stemning, god plads og masser af god musik, som varierer fra aften til aften. På Club Cabano spiller Nairobis bedste DJ’s, og her kan I købe drinks til rimelige priser og danse udenfor på terrassen.

Attraktioner

Kører I få kilometer syd for Nairobi, kan I besøge Nairobi National Park og opleve spændende vilde dyr. Ca. 15 km fra Nairobi centrum ligger Karen Blixen Museum ved foden af den smukke bjergkæde Ngong Hills, og her kan I opleve den berømte forfatters farm. På Nairobi National Museum kan I se flere spændende natur- og kulturhistoriske udstillinger.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]