Feriebolig Schweiz

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Feriebolig i Schweiz

Schweiz er et smukt bjergrigt land midt i Europa. Det har rigtig meget at byde på i forhold til en ferie. Man kan sagtens bruge en sommerferie i landet, men Schweiz kan også fint besøges på en kortere ferie. Det kan være i efterårsferien eller i vinterferien. Om vinteren er der gode muligheder for at komme ud at stå på ski i landet, mens der om sommeren og efteråret er gode muligheder for at vandre og opleve bjergene på den måde.

Det kan være en god ide at leje en feriebolig, når man er i Schweiz. Det giver en god base for ens ferie. Det er både muligt at leje en feriebolig i nogle af de større byer og helt ude på landet, hvor man bare kan nyde freden og roen. Lige gyldigt om man er til storbyferie eller til landlig idyl, kan man finde det i Schweiz.

Mange af byerne i Schweiz har en lang historie, og det derfor flere steder muligt at se spor af de middelalderbyer, de var en gang. Det er spændende at udforske dem og se, hvordan de har udviklet sig.

Schweiz er kendt for sin lækre chokolade. Særligt i de større byer som Zürich og Bern vil man kunne finde mange fine og gamle chokoladebutikker, hvor man virkelig kan få styret sin trang til chokolade.

Basel

Feriebolig-Basel

Basel er en by i det nordvestlige Schweiz, tæt på landets grænse til Frankrig og Tyskland. Det har et hyggeligt, gammelt torv som sit centrum. Området omkring er den gamle Middelalderby, og her byen blev grundlagt.

Der er gode muligheder for at leje en feriebolig inde i den gamle bydel. Det gør, at man er tæt på alting. Hvis man gerne vil hjem og spise frokost eller hvile midt på dagen, er det også meget nemmere, hvis man vælger en feriebolig inde i byen, frem for lidt længere væk.

Berner Oberland

Feriebolig-Berner Oberland

Berner Oberland er den bjergrige del af kantonen Bern. Her finder man høje, smukke bjerge og dybe bjergsøer. Det er derfor et perfekt område for naturelskere.

Brienz er et godt udgangspunkt for at udforske området. Det er en lille by, der ligger smukt ved søen af samme navn. Rundt om ligger høje bjerge, og bare det at gå rundt i byen er en smuk oplevelse. Bjerget Rothorn er et af de højeste i området. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over søen. Hvis man ikke har mod på at vandre helt til toppen, kan man tage det lille tog, der kører derop.

Fribourg

Feriebolig-Fribourg

Fribourg er både navnet på et område og på hovedbyen i det område. Byen er en universitets by med et hyggeligt gammelt centrum. Man kan besøge byens katedral i dramatisk gotisk stil, der har en god udsigt fra klokketårnet. I byen er der også gode muligheder for både at se moderne og middelalderkunst.

Hvis man gerne vil bo ude i bjergene, kan man for eksempel leje en feriebolig ved søen Schwarzsee. Det er muligt at leje traditionelt udseende hytter i området, der er domineret af søen og de mindre bjerge rundt om.

Geneve

Feriebolig-Geneve

Geneve er en større by ved bredden af Genevesøen. Byen er kendt for at huse det europæiske hovedkvarter for FN og Røde Kors. Derudover er byen et vigtigt centrum i bankverdenen.

Der er en stærk fransk indflydelse i Geneve, hvilket både ses i arkitekturen, høres i sproget og smages i maden. I Schweiz tales flere forskellige sprog, blandt andet også tysk og italiensk, men her er det altså fransk, der dominerer.

I byen er er flere spændende museer, man kan besøge. Det er for eksempel et museum med gammel og ny kunst, et museum, der udstiller glas og keramik og et museum, hvor man kan blive klogere på naturhistorien omkring byen.

Genevesøen

 

Genevesøen

Genevesøen ligger i det sydlige Schweiz og er delt med nabolandet Frankrig. Langs med søen finder man den Schweiziske Riviera fra Lausanne i vest til Montreux i øst. Foråret kommer tidligere til området her, end til resten af Schweiz. Cirka en måned før resten af landet tør op, er der derfor mulighed for at opleve fine forårsblomster og tage på cykel- og gåture i området. Hvis man gerne vil have en kur- eller en spaoplevelelse, er der også god mulighed for det. Den Schweiziske Riviera byder også på gode vine og god mad.

Graubünden

 

Graubünden

Graubünden ligger i det østlige Schweiz og er kendt for sine høje bjerge, der sommer og vinter indbyder til en række forskellige aktiviteter. Det er her i området, at man finder den populære og eksklusive skiby St. Moritz, hvor der er blevet afholdt vinter OL to gange. Her kan man udover at stå på ski også komme ud at skøjte og prøve sine evner ud i skihop af.

Om sommeren er området et populært sted at tage hen og vandre, og der er mange, velafmærkede ruter i forskellige sværhedsgrader.

I Engadin dalen finder man fine gamle huse, helt i hvidt, og dramatiske broer over dybe dale.

Jura

Feriebolig-Jura

Området Jura ligger på grænsen til Frankrig i det vestlige Schweiz. Bjergene her er ikke lige så høje og dramatiske, til gengæld er der er meget skov. Hvilket også giver mulighed for nogle gode naturoplevelser. På grund af bjergenes højde er det da heller ikke alpinski, men langrend der er populært i området. Hvis man har mod på det, kan man prøve kræfter med Trans Swiss Trail. Det er en udfordrende langrend rute, der går gennem området.

Området har også flere gamle slotte, hvis man gerne vil opleve noget kultur også, mens man er på ferie.

Ticino

Feriebolig-Ticino

Ticino er det italiensk talende område i det sydlige Schweiz på grænsen til Italien. Området er tæt knyttet til nabolandet, ikke kun i forhold til sproget, men også i forhold til kunst, kultur, arkitektur og ikke mindst mad. Området er kendt for sine smukke søer som Lugano, hvor man kan finde en feriebolig ved bredden og gå ture i bjergene og lands søen.

I Ticinos hovedstad Bellinzona kan man se flotte gamle middelalderslotte, der troner dramatisk på en bakke over byen. Bellinzonna har også et hyggeligt bycentrum med gamle huse og cafeer og restauranter.

Valais

Feriebolig-Valais

Valais ligger i det sydlige Schweiz og er her, man finder det berømte Matterhorn bjerg. For foden af bjerget ligger Zermatt, der er et godt skisportsområde om vinteren. Om sommeren kan man bruge Zermatt som udgangspunkt for en vandretur på de gamle handelsruter, hvor varerne tidligere blev transporteret over bjergene på muldyr. Zermatt er også startstationen for den smukke og sceniske tur med Glacier Express toget.

I Valais ligger også Rhone dalen, hvor der ligger en række vingårde, som det er muligt at besøge.

Vaud

Feriebolig-Vaud

Vaud ligger i det vestlige Schweiz med Frankrig på den ene side og Genevesøen på den anden. Det er her, man finder byen Lausanne, hvor man kan opleve den smukke middelalder katedral, som byen er kendt for, og det olympiske museum. Schweiz har flere gange været vært for vinter OL på grund af sine eminente skiforhold.

I Vaud finder man også en række vingårde, som det er muligt at besøge.

Montreux ved Genevesøens bred er en hyggelig resort by, hvor der er gode muligheder for et kurophold eller for at gå en tur langs med søens bred.

Zürich

 

Zürich

Zürich er en af de største byer i Schweiz. Byen er kendt som et globalt center i bank- og finansverdenen. Byen har dog også meget andet at byde på end det. Byen ligger ned til en sø og er omgivet af bjerge, der er dermed en meget smuk beliggenhed. Søen giver gode muligheder for at komme ud at sejle eller stå på vandski.

Man kan opleve byens gamle centrum, hvor der er en række smukke gamle bygninger. Det er for eksempel operahuset og Fraumünster og Grosmünster kirkerne.

Aargau

Feriebolig-Aargau

Aargau ligger i det nordlige Schweiz, tæt på Zürich. Hvis man har planer om at flyve til Schweiz og så tage ud til en feriebolig, er Aargau et oplagt bud, da man har mulighed for at flyve til Zürich og så tage til området, der ligger lige ved siden af.

Aargau er kendt for sine bjerge, hvor der er gode muligheder for at vandre og stå på ski, og for sine byer med smukke gamle kirker og borge. Byen Wittnau ligger centralt i området og er et godt sted at leje en feriebolig og derfra udforske resten af Aargau.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5854″ img_size=”full” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” title=”Foreslået annonce:” link=”https://online.adservicemedia.dk/cgi-bin/click.pl?bid=690807&media_id=0″][/vc_column][/vc_row]