Feriebolig Montenegro

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Feriebolig i Montenegro

Montenegro er et lille land, der ligger på Balkan ud til Adriaterhavet. På trods af sin størrelse har landet dog rigtig meget at byde på. Det gælder både for dem, der gerne vil have en badeferie med sol og varme, dem der gerne vil have en aktiv ferie, hvor de vandrer, og dem der gerne vil opleve historie og kultur. Montenegro har virkelig det hele.

Det giver derfor god mening at leje en feriebolig i Montenegro. På den måde har man en base at køre ud fra om morgenen og vende hjem til om aftenen. Det kan være rart at have et fast holdepunkt på den måde, så kan ikke hele tiden skal skifte sted at bo. Det kan være stressende at flytte fra hotel til hotel hver eller hver anden dag.

Det er nemt at komme fra Danmark til Montenegro. Der går direkte fly til hovedstaden Podgorica og til flere af hovedstæderne i nabolandene. Man kan blandt andet få billige flybilletter til Dubrovnik i Kroatien, der ikke ligger langt væk.

Selvom det er en lang tur, kan man også sagtens køre i bil til Montenegro. Det kan være rart at have bilen at køre rundt i, selvom man selvfølgelig altid oplever en masse, når man kører med offentlig transport i udlandet.

Bar

Feriebolig-Bar

Bar er en mellemstor by ved kysten. Byens historie går langt tilbage. Byen er første gang nævnt i historiske dokumenter i det 9. århundrede. Byen er også kendt for at have den største havn i hele landet.

Den gamle bydel ligger på en klippeø ude i haven, hvilket var et godt forsvarsværk tidligere. Man kan komme dertil med en bro. Der er flere gode strande i Bar, og det er muligt at kombinere badeferie og kulturferie. På grund af byens størrelse kommer man aldrig rigtig til at bo langt fra havet, men der er mulighed for at leje en feriebolig helt ned til vandet i Bar.

Budva

Feriebolig-Budva

Budva ligger ud til kysten og byder på nogle gode muligheder for at komme på badeferie. Der er noget for alle prisklasser i byen, og det siger næsten sig selv, at hvis man skal have en feriebolig med havudsigt, koster det ekstra. Det samme er tilfældet, hvis man skal have en feriebolig med pool. Generelt er prisniveauet i Montenegro dog lavere end i Vesteuropa, så hvis man er vant til at holde ferie der, vil man sikkert synes, at man kan få væsentligt mere for pengene her.

Budva har et lille, gammelt bycentrum, og så er byen ellers vokset rundt om.

Cetinje

Feriebolig-Cetinje

Cetinje ligger inde i landet. Byen er landets sjettestørste og ligger i en bjergegn i 670 meters højde. Byen har mange gamle huse og gode restauranter. Der er dermed masser at få tiden til at gå med i selve byen. Derudover er der også god mulighed for at udforske de omkringliggende bjerge. Der er blandt andet et udsigtspunkt, hvor man får et godt overblik over bjergområdet.

Nogle ferieboliger i Cetinje ligger i selve byen, mens andre ligger i bjergene udenfor byen. Alt efter temperament kan man derfor vælge en af delene.

Dobra Voda

Feriebolig-Dobra Voda

Dobra Voda ligger lige ud til Adriaterhavet og er en meget populær badeby. Stranden er lang og bred, og der er plads til mange mennesker. Der er flere mindre strande i området, hvor der ikke er helt så mange mennesker. Generelt må man dog forberede sig på, at Dobra Voda er populært både blandt turister og lokale. Det gør dog også, at der er mange restauranter at vælge imellem. Der er også mange forskellige overnatningsmuligheder. Det gælder også, hvis man gerne vil have en feriebolig med udsigt over havet. Hvis man gerne vil lidt væk fra mylderet, kan man vælge en feriebolig væk fra vandet, oppe i bjergene, og så leve med, at man er nødt til at køre ned for at bade.

Herceg Novi

Feriebolig-Herceg Novi

Herceg Novi ligger ved Adriaterhavets kyst for foden af Orjenbjerget. Der er en hyggelig gammel bydel med gode muligheder for at nyde solen på en af de mange pladser. Der er flere gamle kirker, et fort, et kloster og et klokketårn, der alle er værd at udforske.

Byen ligger ud til en strand, og det er dermed muligt at kombinere badeferie og kulturferie. Byen giver også god adgang til Bota Kotorska bugten, der er en af de smukkeste bugter i Montenegro. Man kan for eksempel have en feriebolig i Herceg Novi som base og så tage på ture derfra.

Kolasin

Feriebolig-Kolasin

Kolasin er i lille by i bjergene i det nordlige Montenegro. Om sommeren er området et godt udgangspunkt for at vandre, mens det om vinteren er et yndet skisportssted. Når står på ski, kan det også være rart at leje en feriebolig i stedet for at bo på hotel. Særligt hvis man er en større gruppe af sted, kan det være rart at have et fællesrum at mødes i og et køkken, hvor man kan lave mad sammen.

I Kolasin er der god mulighed for at blive udfordret som skiløber. Bjerget har både flere røde og sorte løjper. Er man helt nybegynder, er der dog ikke lige så meget for en.

Kotor

Feriebolig-Kotor

Kotor ligger smukt i bunden af bugten Boka Kotorska. Det gør, at næsten lige meget hvor man lejer en feriebolig, får man en fantastisk udsigt over bugten og bjergene. Byen har både en katedral, der er værd at udforske, og kirke Our Lady of the Rocks, der er en kirke, der ligger for sig selv på en lille ø ud for byen.

Fra byen går en trappe op til et udsigtspunkt oppe i bjergene. Her kan man få et godt overblik over byen og bugten.

Lustica Peninsula

Feriebolig-Lustica Peninsula

Lustica Peninsula eller Lustica halvøen, som vi nok ville sige på dansk, er med til at danne bugten Bota Kotorska, der er meget brømt, fordi den siges at være en af Montenegros smukkeste bugter. På den ene side har halvøen kystlinje mod bugten, på den anden side mod Adriaterhavet.

Halvøen har en blanding af hvide sandstrande med turkisblåt vand, hvor det er populært at bade, og en klippefyldt kyst, hvor der blandt andet er flere huler og grotter, man kan undersøge.

Milocer

Feriebolig-Milocer

Milocer ligger ud til Adriaterhavet. Byen ligger ved en lille bugt, hvor der er en flot, bred sandstrand og klart, flot vand. Bugten er omkranset af træer.

Der er gode muligheder for at finde en feriebolig med havudsigt. Hvis man har råd til det, er det helt sikkert noget, man bør unde sig selv at prøve. Det er noget helt særligt at sidde på terrassen på sin feriebolig og se solen gå ned over vandet. Fra Milocer har man nemlig udsigt mod vest over havet.

Morinj

Feriebolig-Morinj

Morinj ligger i den nordlige ende af Bota Kotorska bugten. Byen er lille og hyggelige. Der er en meget stenet strand, og kan man nøjes med den, er det jo fint. Ellers er der også flere steder, hvor der er blevet bygget kunstige strande eller badebroer, så man slipper for stenene.

Fra Morinj er der en flot udsigt ud over Bota Kotorskabugten, og der er gode muligheder for at få en feriebolig med havudsigt. Byen vender mod syd, og derfor vil man opleve, at der er sol længe.

Orahovac

Feriebolig-Orahovac

Orahovac ligger i den østlige del af Bota Kotorskabugten. Det er en lille by, der er kun omkring fire spisesteder, til gengæld er det en hyggelig, gammel by, hvor livet leves stille og roligt. Og det er jo ofte lige det, man har brug for i ferien. Der er en lille strand ud til bugten, hvor der er gode muligheder for at sejle i gummibåd eller kano. Det kan gøre det muligt at udforske andre dele af bugten. Det er en sjov måde at se ting, som man måske ikke ville kunne se fra landjorden.

Perast

Feriebolig-Perast

Perast ligger midt i Bota Kotorskabugten. Byen ligger helt ned til vandet, og det ligner nærmest, at de bagvedliggende bjerge er ved at skubbe byen ud i vandet. Der er flere småøer ud for byen, hvor der ligger huse eller kirker. Det får folk til at sammenligne den med Venedig.

Fra byen er der gode muligheder for at udforske bugten og de små øer ud for byen. Hvis man lejer en feriebolig i byen, kan man komme til at bo i et af de gamle stenhuse i byens centrum. Det er en stemningsfuld oplevelse.

Petrovac

Feriebolig-Petrovac

Petrovac ligger ved Montenegros kyst ud til Adriaterhavet. Der er en stor flot strand, og byen er derfor også en populær badeby. Der er intet til hinter for, at man bruger hele sin ferie på stranden. Det er meget hyggeligt og afslappende. Vil man gerne opleve noget andet, er der flere små huse, man kan besøge. De ligger alle og klamrer sig fast til klipperne lige over havet. Det er et dramatisk og smukt syn.

Pljevlja

Feriebolig-Pljevlja

Pljevlja ligger i det nordlige Montenegro tæt på grænsen til Serbien. Byen har siden middelalderen været et sted, hvor forskellige kulturer og folkeslag mødtes. Det skete ikke mindst, når de skulle handle med hinanden.

Byen er i dag en mellemstor by med lidt over 30.000 indbyggere. Der ligger flere gamle bygninger i byen, der er værd at se. Det er blandt andet flere gamle kirker og moskeer. Derudover er byen en god adgangsvej til de omkringliggende bjerge.

Man kan vælge at leje en feriebolig centralt i Pljevlja, hvor man er tæt på alting, eller i udkanten af byen, hvor der er fred og ro, og man har udsigt til bjergene.

Podgorica

Feriebolig-Podgorica

Podgorica er hovedstaden i Montenegro. Den ligger i den sydlige del af landet, tæt på grænsen til Albanien. Podgorica har omkring 150.000 indbyggere. Af en hobvedstad at være er den derfor ikke specielt stor. Der er dog en lufthavn her, som gør det muligt at flyve til landet.

Der er masser af kulturelle og arkitektoniske oplevelser i byen. Det er for eksempel broen Millennium Bridge, der med sine snoede wirer er et meget imponerende bygningsværk. Det er også den gamle kirke Hram Hristovog Vaskrsenja, der er en gigantisk stenkirke.

Tivat

Feriebolig-Tivat

Tivat ligger ved Bota Kotorska bugten. Byen er en af de yngste i bugten, men der er alligevel meget at se og opleve her. Der er blandt andet Ostrvo Cvijeca, der er en ø med et gammelt monument. Navnet betyder Blomsterøen. Der er også et gammelt sommerhus i renæssancestil, som det er muligt at komme ind og besøge. Derudover er der også en god strand i byen. Man kan dermed både ligge på stranden og komme ud og se nogle forskellige ting. I Tivat er der ferieboliger for enhver pengepung og selv til en billig pris, kan man få en feriebolig med havudsigt.

Ulcinj

Feriebolig-Ulcinj

Ulcinj er en af de ældste byer på Montenegros Adriaterhavskyst. Byen menes at være grundlagt i det femte århundrede før vores tidsregning. Det er dermed en by, der er over 2500 år gammel. Byen er siden da blevet overtaget af en række forskellige folkeslag. Ulcinj har dermed gennem tiden både hørt til Romerriget og Byzans. Byens lange historie ses stadig tydeligt i byen, selvom den er blevet ødelagt mange gange under de utallige krige.

Ferieboligerne i Ulcinj er dog alle moderne og har alle de faciliteter, man kunne ønske sig. Der er også god mulighed for at en billig feriebolig med havudsigt i byen.

Zabljak

Feriebolig-Zabljak

Zabljak er en lille by i det nordlige Montenegro. Der bor kun lige knap 2000 mennesker. Byen ligger i bjergene, og sommer og vinter kommer folk hertil for at opleve dem. Det er for eksempel ved at vandre om sommeren og ved at stå på ski om vinteren.

Der ligger flere bjergsøer i området omkring Zabljak, der giver god mulighed for at komme ud at sejle om sommeren. Skisportsmæssigt byder området primært på røde og sorte løjper. Det er derfor de mere erfarne skiløbere, der bør tage dertil.

I forhold til ferieboliger er der gode muligheder for at leje en ensomt beliggende bjerghytte. Her kan man virkelig nyde roen og komme ned i gear.

Sveti Stefan

Feriobolig-Sveti Stefan

Sveti Stefan er en lille by, der ligger på en ø for sig selv, kun forbundet til fastlandet med en smal landtange. Byen ligger ud for Montenegros Adriaterhavskyst. I dag er hele øen et femstjernet hotel og resort. Det koster derfor en del at komme til at bo i byen. Til gengæld er det også et spændende og anderledes sted at bo. Langs med landtangen ind mod land er der en lækker strand, hvorfra det er muligt at bade. Hotellet hat sørget for liggestole og parasoller til alle gæster.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5854″ img_size=”full” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” title=”Foreslået annonce:” link=”https://online.adservicemedia.dk/cgi-bin/click.pl?bid=690807&media_id=0″][/vc_column][/vc_row]