Feriebolig Italien

Feriebolig i Italien

Italien har rigtig meget at byde på, og det er da derfor heller ikke mærkeligt, at det er et populært land at leje en feriebolig i. Vejret er for det meste godt om sommeren. Hvis man søger sol og varme på sin ferie, er det derfor et oplagt sted at tage hen. Det er lige gyldigt hvilken af Italiens regioner, man besøger, så kan man regne med varme og godt vejr. Hvis man er til strand og badeferie, er Italien et oplagt land at besøge, da der er mange gode strande.

Derudover er landet også kendt for sine mange spændende byer. Det er for eksempel hovedstaden Rom, hvor man kan opleve romerske bygninger og Vatikanet, Venedig med dens kanaler, Milano med dens tøj og skobutikker og Firenze med de smukke gamle bygninger.

Italiensk mad er populær i hele verden. Hvis man vil have velsmagende pizzaer og pasta, der er lavet på den helt rigtige måde, bør man selvfølgelig komme til deres fædreland. Italien er også berømt for sin lækre is, der smelter på tungen og kan køle en ned på en varm dag.

Endelig har Italien noget smuk og afvekslende natur. Om sommeren kan man tage på kortere eller længere vandreture. Om vinteren kan man stå på ski.

Abruzzo

Feriebolig-Abruzzo

Regionen Abruzzo ligger ud til Adriaterhavet. Her finder man nogle gode strande og små fiskerbyer. Inde i landet ligger Appeninerbjergene, og der er mange nationalparker, hvor man har mulighed for at udforske naturen. Over hele regionen ligger små hyggelige middelalderbyer, som man kan bruge en formiddag på at udforske.

I Abruzzo kan man for eksempel leje en feriebolig i Tortoreto. Byen ligger ned til Adriaterhavet, og der er derfor gode muligheder for en badeferie her. Den gamle bydel ligger lidt oppe i bjergene, væk fra havet, mens den nye bydel ligger ned til havet.

 

Basilicata

Feriebolig-Basilicata

Basilicata ligger i det sydlige Italien. Regionen er præget af skov og bjerge og har kun en lille kystlinje. Området er særligt kendt for de mange klippehuler, hvoraf nogle har været brugt som kirker. Regionens huler er en del af i alt 150 hulekirker i Italien.

I Basilicata kan man blandet andet leje en feriebolig i Matera. Byen var i lang tid hovedby i regionen. Der er derfor mange smukke gamle bygninger. Hele byen er bygget i den samme type hvide klipper, der er udhugget i dalen, hvor den ligger. Det giver den et meget specielt udseende, når alle husene er ens i farven.

 

Calabria

Feriebolig-Calabria

Regionen Calabria udgør tåen i Italiens støvle. Det er dermed den sydligste region. Området har meget kyst og er kendt for sine dramatiske kyster med høje klipper og gode udsigter, men også for sine gode badestrande. Området er derfor et godt sted at kombinere en natur og badeferie.

I Calabria kan man for eksempel bo i feriebolig i Gagliato. Byen ligger lidt inde i landet, men på grund af sin placering i bjergene, er der stadig en god udsigt over havet fra byen. Der er gode muligheder for at komme til at bo i et traditionelt gammelt hus. Hvis man gerne vil bo i gåafstand til havet, skal man dog vælge et andet sted.

 

Campania

Feriebolig-Campania

Regionen Campania ligger i det sydvestlige Italien. Den er kendt for sit dybblå vand ud for kysten og sine gamle byer. Det er ikke mindst regionshovedstaden Napoli, der ligger for foden af den stadig aktive vulkan Vesuv. Det var Vesuv, der ødelagde den berømte romerske by Pompei. Der er derfor gode muligheder for at besøge den også.

I Campania kan du for eksempel bo i feriebolig i Riace, der ligger ud til havet. Campania har flere gode strande, og der er gode muligheder for at bo ved kysten og holde badeferie og så kombinere det med kultur- og storbyferie ved at besøge Napoli og Pompei.

 

Emilia Romagna

Feriebolig-Emilia Romagna

Emilia Romagna er et område i det nordlige Italien. Området er meget kendt for sin mad, sine middelalderbyer og sine hoteller langs med kysten, hvor der er gode muligheder for at holde badeferie. Hvoedbyen i området er Bologna, der er kendt for sine smukke gamle middelalderbygninger.

I Emilia Romagna kan man for eksempel bo i feriebolig i Rimini, der ligger lige ned til Adriaterhavet. Lavet ud for byen er meget lavt, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Hvis man gerne vil i byen, er der også god mulighed for det på nogle af byens natklubber. Der er også flere gamle bygninger i byen, blandt andet en gammel kirke.

 

Friuli-Venezia Giulia

Feriebolig-Friuli-Venezia Giulia

Området Friuli-Venezia Giulia ligger i Italiens nordøstlige hjørne, hvor det grænser op til Østrig og Slovenien og har en kyst ud mod Adriaterhavet. Hovedbyen er Trieste, hvorfra der går direkte fly til Danmark. Byen er kendt for sin store plads, det gamle kvarter og et gammelt kongeligt palads.

I Friuli-Venezia Giulia kan man for eksempel leje en feriebolig i Duino Aurisina. Det er en kommune i Friuli-Venezia Giulia, der ligger lige ud til havet. Her er der god mulighed for at leje en feriebolig med havudsigt og så ellers bare nyde solen og stranden.

 

Lazio

Feriebolig-Lazio

Lazio er et område i det centrale Italien. Det er her, Italiens hovedstad Rom ligger. Det er også her, man finder havnebyen Ostia, der var romernes havneby, når de ankom til Rom af søvejen. Der er derfor og der mulighed for at se gamle romerske monumenter. Mod øst grænser regionen op til Appeninerne, bjergkæden der løber hele vejen ned gennem Italien. Her er der mulighed for at udforske skovområder og søer på kortere eller længere vandreture.

I Lazio kan man for eksempel leje en feriebolig i Aurelia. Det er en lille by, der ligger et stykke inde i landet, men ikke alt for lagt fra havet.

 

Liguria

Feriebolig-Liguria

Regionen Liguria er formet som en halvmåne og ligger langs med Middelhavskysten i det nordlige Italien. Området kaldes også den Italienske Riviera, og der er her de perfekte rammer for en badeferie. Området er dog også kendt for sine farverige fiskerbyer, der klamrer sig fast til en klippeside. Har man brug for adspredelse, kan man derfor fint sætte en dag af til at besøge en af dem.

I Liguria kan man blandt andet leje en feriebolig i Diano Marina, der er en kommune i Liguria, der ligger lige ned til havet. Byen har en lækker strand, hvor de forskellige hoteller har sat parasoller op til deres gæster.

 

Lombardy

Feriebolig-Lombardy

Lombardy eller Lombardiet, som vi kalder regionen, ligger i det nordlige Italien. Regionen er særligt kendt for storbyen Milano, der er kendt som Italiens hovedstad for tøj og sko. Derudover huser den også mange smukke gamle bygninger, blandt andet kirken Duomo di Milano og klosteret Santa Maria delle Grazie, hvor man kan opleve en fresko malet af Leonardo da Vinci.

Lombardy er også kendt for Como søen, der ligger i den nordlige ende af regionen. Det er en smuk alpesø, hvor der er gode muligheder for at bade om sommeren.

Både ved Como søen og i Milano er der gode muligheder for at leje en feriebolig.

 

Marche

Feriebolig-Marche

Marche ligger i det østlige Italien mellem Adriaterhavet og bjergkæden Appeninerne. Området er kendt for sine sandfulde bugter, kalkstensklipper og middelalderbyer. Der er derfor gode muligheder for både natur- og kulturoplevelser i regionen.

I Marche kan man for eksempel bo i feriebolig i Fano, der ligger lige ned til havet. Det er derfor et godt

 

Molise

Feriebolig-Molise

Molise er en bjergrig region i det centrale Italien. Det har kun en lille kystlinje, og folk kommer derfor for at besøge bjergene, der kendte for, at byer og slottet er blevet placeret på toppen af dem. Der er gode muligheder for at komme ud at udforske bjergene og naturen. Der er både noget for rutinerede vandrere og naturmennesker og for dem, der ikke kommer i naturen så ofte, men gerne vil have en naturoplevelse i ferien.

I Molise kan du blandt andet bo i feriebolig i Campobasso, der er hovedbyen i regionen. Byen er kendt for sir fort, der ligger på toppen af et bjerg midt i byen.

 

 

 

 

 

 

Piemonte

Feriebolig-Piemonte

Piemonte er et område i det nordlige Italien, der grænser op til Frankrig og Schweiz. Det er kendt for sin lækre mad og sin produktion af gode vine, blandt andet Barolo. Er det en vigtig del af din ferie at drikke god vin og spise god mad, er Piemonte derfor et oplagt sted at besøge for dig. Mange af områdets vingårde åbner dørene for vinsmagning og for, at man kan se, hvordan de laver vinen. Det giver mulighed for nogle gode lokale souvenirs, der helt sikkert vil glæde ens middagsgæster hjemme i Danmark.

 

Puglia

Feriebolig-Puglia

Regionen Puglia eller Apulia, som den også kaldes, udgør hælen i Italiens støvle. Den ligger dermed i det aller sydligste Italien. På grund af sin form har Puglia meget kyst. Området er kendt for sine byer, der er lavet i hvidesten. Det giver en hel særlig stemning, når alle husene i byen er lavet i samme materialer og har samme farver.

Hovedbyen Bari er en hyggelig universitetsby. Når der er mange studerende i en by, er også mange billige restauranter og barer.

Byen Lecce er kendt som sydens Firenze på grund af sine mange middelalderbygninger. Den er derfor også et besøg værd. Enten på en dagstur, eller hvor man bruger et dage i byen.

 

Rom

Feriebolig-Rom

Rom er Italiens hovedstad. Det er en utrolig gammel by, der har ikke mindre end 3000 år på bagen. Det er derfor ikke mærkeligt, at byen er et sandt mekka for de historieinteresserede. Man behøver dog ikke at være nogen historieekspert for at fornemme historiens vingesus på amfiteatret Colosseum, eller når man besøger højen Forum Romanum.

Det er også i Rom, at verdens mindste Vatikanet ligger. Det er en interessant oplevelse at besøge det lillebitte land og se de storslåede kirker og bygningsværker. Husk at have tøj på, der dækker knæ og albuer. Man kommer ikke ind, hvis man har for lidt tøj på.

 

San Marino

Feriebolig-San Marino

San Marino er en lille bystat i Italien, der fungerer som et selvstændigt land. Der bor kun omkring 32.000 i hele landet. Landet er  en af de ældste republikker i Italien og har en lang og stolt historie. Hovedstaden, der også hedder San Marino, ligger på toppen af et bjerg. Byen er kendt for sine smalle, brostensbelagte gader, sin mur fra middelalderen og sine tre tårne fra kirkerne i byen. Det er muligt at tage en svævebane op til byen.

 

Sardinia

Feriebolig-Sardinia

Sardinia eller Sardinien, som vi også siger på dansk, er en ø, der ligger i Middelhavet ud for Italiens kyst. Man kan enten flyve dertil eller tage en færge inde fra fastlandet. Øen har en land kystlinje med lækre strande og turkis vand og egner sig derfor godt til en badeferie. Øens bjergrige indre er fyldt med vandrestier i forskellige sværhedsgrader. Der er derfor også god mulighed for at holde vandreferie på øen.

Øen er særligt kendt for sine nuraghi – bronzestatuer fra bronzealderen, der er formet som bikuber. En af de mest kendt nuraghi på øen er helt tilbage fra 1500 før vores tidsregning.

 

Sicily

Feriebolig-Sicily

Sicily eller Sicilien, som vi også kalder øen, ligger i Middelhavet ud for Italiens sydlige kyst. Den ligner nærmest en skæv bold, som Italiens skosnude lige har sparket til. Øen har en rig historie, og der er masser at gå om bord i for de historieinteresserede. Det er blandt andet Templernes Dal, der rummer syv meget velbevarede græske monumenter. Blandt andet en stor akropolis.

På øen finder man også vulkanen Etna, der er Europas højeste aktive vulkan. Det er muligt at komme på ture i området omkring vulkanen.

Hovedbyen på Sicilien hedder Palermo. Den er blandt andet kendt for sit gamle palads.

 

Toscana

Feriebolig-Toscana

Toscana er en af de mest kendte regioner i Italien. Den ligger i det centrale Italien og grænser op mod Middelhavet mod vest og bjergkæden Appeninerne mod øst. Det er her, man finder noget af det mest kendte renæssancekunst. Byen Firenze er berømt for at være hjemsted for kunstværker som Michelangelos David statue og Botticellis værker i Uffizi Galleriet.

Toscanas landskaber med olivenmarker og bølgende, bakkede græsmarker, er virkelig noget af det, mange forbinder med Italien.

Ud for Toscanas kyst ligger øen Elba, hvor der er gode muligheder for at holde en hyggelig badeferie.

 

Trentino-Alto Adige

Feriebolig-Trentino-Alto Adige

Trentino-Alto Adige kaldes også Sydtyrol. Det bjergrige område grænser op til Østrig og Schweiz i nord, og deres tyrolerkultur er helt klart også at finde her. Området er kendt for sine middelalderslotte, der helt sikkert er værd at udforske både sommer og vinter.

Derudover er området perfekt til at stå på ski i om vinteren. I området ligger både de italienske alper og en del af bjergkæden Dolomitterne. Der er derfor flere forskellig steder, hvor det er muligt at stå på ski.

 

Umbrien

Feriebolig-Umbrien

Området Umbrien ligger i det centrale Italien og har ikke en kystlinje. På grund af sine grønne bakker og frodige skove bliver området også kaldet Italiens grønne hjerte. Der dyrkes meget vin i området, og i skovene findes trøfler, der er derfor gode muligheder for lækre og fyldige måltider med god vin til.

Der er også mange små middelalderbyer i Umbrien, der er værd at besøge. Det kan være rart at finde en feriebolig i området og så køre ud derfra og besøge vingårde og landsbyer.

 

Valle d’Aosta

Feriebolig-Valle d'Aosta

Valle d’Aosta ligger i det nordlige Italien og grænser op til Frankrig og Schweiz. Det er en bjergrig region er kendt for bjerge som Matterhorn og Mont Blanc. De italienske alper er et godt sted at stå på ski om vinteren, og Valle d’Aosta er ingen undtagelse. Courmayer og Cervinia er nogle af de mest populære områder, men der findes mange flere gode steder i regionen.

 

Veneto – Venedig

Feriebolig-Veneto - Venedig

Veneto er regionen i det nordlige Italien, hvor en af landets absolut mest kendte byer, Venedig ligger. Byen med gader af vand er en af landets mest besøgte. Hvis man gerne vil opleve byen uden for mange turister, er det derfor en god ide at finde en feriebolig i selve Venedig. Mange kommer nemlig kun til byen på en endagstur. Man kan derfor få byen lidt mere for sig selv om aftenen. Alternativt kan man komme uden for sæsonen, for eksempel på en storbyferie i foråret eller efteråret.

 

Foreslået annonce: