Feriebolig Frankrig

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Feriebolig Frankrig
Uanset om I drømmer om en luksusferie ved Den Franske Riviera, en storbyferie i Paris, en idyllisk cykel- eller vandreferie i hjertet af Frankrig, eller I gerne vil på badeferie langs Atlanterhavskysten, så er Frankrig et fantastisk og alsidigt ferieland. I finder et stort udvalg af ferieboliger i alle regioner, og dermed har I friheden til at sammensætte jeres helt egen vidunderlige ferie. Frankrig byder på store naturoplevelser med bjerge som f.eks. Ardennerne, Pyrenæerne og det berømte bjerg Mont Blanc, vulkanområder, frodige dale, skovområder, vinmarker, søer, grotter, gletsjere, dramatiske klippekyster og brede sandstrande. I de fleste franske regioner er det muligt at dyrke forskellige former for sportsaktiviteter, ride, sejle, ro i kano og kajak, og I kan besøge forlystelsesparker og Aqua-land. Det er også I Frankrig, at I finder de helt store kulturelle og historiske oplevelser, hvoraf en del af seværdighederne er på UNESCO’s Verdensarvliste. Oplev spændende museer, gallerier og historiske bygninger og monumenter. På restauranterne kan smage lækre egnsretter og få store gastronomiske oplever på f.eks. en af de mange Michelin-restauranter. I kan også køre ad kendte vinruter gennem berømte vindistrikter og besøge fortryllende vinslotte og komme til vinsmagning. Vælger I at leje en feriebolig i Frankrig venter der jer mange uforglemmelige ferieoplevelser.

Alsace

Feriebolig-Alsace

I den nordøstlige del af Frankrig ligger Alsace, som byder på gode muligheder for afslapning i en lejet feriebolig. Her er små idylliske byer med charmerende bindingsværkshuse, og uden for byerne ligger vinmarkerne. I kan vandre i de skønne naturlandskaber, som varierer mellem marker, skove, dale og bjerge, og I kan køre en smuk tur ad den 170 km lange – og berømte – vinrute. Regionens hovedstad Strasbourg er fyldt med historiske bygninger, gallerier og museer, og her kan I sejle på kanalerne. Oplev også det berømte Haut Koenigsbourg slot samt bilmuseet og togmuseet i Mulhuouse.

Auvergne

Feriebolig-Auvergne

Lejer I en feriebolig i Auvergne, så kommer I til at bo i et vidunderligt naturområde i Frankrig, der blandt andet omfatter Massif Central, som er Europas største vulkanområde. I kan tage på vandring i flere skønne naturparker med udslukte vulkaner, og den højeste vulkan Puy de Sancy er på 1.886 meter. Auvergnes varierede landskaber byder også på søer, floder og frodige grønne områder. Er I kulturelt og historisk interesserede, så findes der masser af spændende museer, slotte, middelalderborge og kirker i regionen, som et er besøg værd.

Bourgogne

Feriebolig-Bourgogne

I kan vælge mellem mange skønne ferieboliger i Bourgogne, som er en region, der er kendt for sin vin, sit køkken og sine mange historiske og kulturelle seværdigheder. Er I kulturinteresserede, så kan I få mange spændende oplevelser med kunst, arkitektur og god mad i hovedstaden Dijon og byerne Vézelay og Fortenay. Route des Grand Crus er en berømt vinrute, hvor I kører igennem et vidunderligt landskab med vinmarker, skove, bjerge og de kendte Bourgogne-slotte. I Bourgogne kan I få kendte egnsretter som f.eks. snegle i hvidløgssmør på restauranterne.

Bretagne

Feriebolig-Bretagne

Drømmer I om en ferie med store naturoplevelser, strand og aktiv ferie, så kan I leje en dejlig feriebolig i en af de skønne badebyer i Bretagne, f.eks. langs Smaragdkysten, som ligger ud til Atlanterhavet. Her er I omgivet af fine sandstrande, klipper og fjorde, og langs kysten kan I surfe, sejler og dyrke andre vandsportsaktiviteter eller slappe af i kurbade. Bevæger I jer ind i landet, kan I f.eks. vandre ad de mange smukke vandreruter eller besøge naturparken Regionale Armorique. I kan også opleve gravhøje og bautasten fra oldtiden ved bl.a. byen Carnac. Når I trænger til et hvil undervejs, så sæt jer ned og nyd regionen populære specialitet, som er boghvedepandekager med fyld og et glas æblecider.

Champagne-Ardenne

Feriebolig-Champagne-Ardenne

Champagne-Ardenne er en skøn region fyldt med naturoplevelser, kulturoplevelser og masser af sportsaktiviteter. Her kan I leje et dejligt sommerhus og nyde ferien i jeres helt eget tempo. I kan f.eks. vandre eller cykle rundt i regionen, hvor der ligger store søer, bjergkæden Ardennerne og naturparkerne Forêt d’Orient og Montagne de Reims. Regionen har en rig kulturarv, og I kan f.eks. opleve byen Reims som er på UNESCO’s Verdensarvliste, bymuren i Langres, fæstningen i Sedan og Châlons-en-Champagnes religiøse bygningsværker. Vinelskere kan komme til vinsmagning i Champagne-området.

Franche – Comte

Feriebolig-Franche - Comte

I det østlige Frankrig ligger Franche-Comté, som er en vidunderlig region at holde ferie i for alle, der elsker natur- og kulturoplevelser. Lej f.eks. en skøn feriebolig for hele familien og tag på opdagelse i regionen. Her kan I tage på vandring i naturen og dyrke friluftsaktiviteter hele året. Blandt flotte naturoplevelser kan nævnes to naturparker, de to vandfald Cascades du Hérisson og Saut du Doubs samt grotten Gouffre de Poudrey. I kan desuden opleve flere seværdigheder, som er på UNESCO’s verdensarvliste: kirken Notre Dame de Haut i Ronchamp, den gamle fæstning i den smukke by Besançon og saltparcellerne Saline Royale i Arc-et-Senans.

Korsika

Feriebolig-Korsika

Korsika er en vidunderlig lille ø i Middelhavet syd for Frankrig, som indbyder til en skøn strandferie med mulighed for sportsaktiviteter og udflugter. Lejer I en feriebolig på Korsika, kan I f.eks. bruge ferien på at sole jer på stranden, dyrke vandsport, ride, spille golf eller køre på mountainbike. I kan vandre i den store, smukke naturpark, som udgør en tredjedel af øen. I kan også stige på den smalsporede bjergjernbane, som kører gennem fantastiske naturlandskaber. Oplev byen Bonifacio, som ligger på en kalkklippe, samt de stemningsfulde og hyggelige byer Ajaccio, Calvi og Bastia, som er fyldt med kultur og historie.

Languedoc-Roussillon

Feriebolig-Languedoc-Roussillon

I Languedoc-Roussillon kan I vælge mellem mange skønne ferieboliger, og regionen byder på et dejlig solrigt og varm klima, frodig natur, børnevenlige strande og kulturelle seværdigheder. I kan dase på stranden eller tage på vandreture, køreture, cykelture eller rideture i det varierede landskab. Vil I gerne vandre i bjerge, kan I gøre der i Cévennerne i nord eller Pyrenæerne i syd. Fra jeres lejede feriebolig kan I udforske større byer som f.eks. Montpellier, der byder på spændende arkitektur og Nîmes, der byder på tyrefægtning og amfiteater. I kan også tage på idyllisk sejltur på Canal du Midi eller en af floderne i regionen.

Limousin

Feriebolig-Limousin

Midt i Frankrig ligger den kontrastfyldte region Limousin, som både har et smukt, dramatisk naturlandskab, store slotte, klostre og andre kulturelle seværdigheder. Lejer I et sommerhus i Limousin, kan I vandre, cykle eller køre rundt i de skønne, varierende landskaber med dale og kløfter. Oplev f.eks. Lac de Vassiviere, som er det største vandområde i regionen, og Dordogne, hvor I kan dyrke vandsport. Parc Naturel Régional de Millevaches er det perfekte sted at hike eller tage på rideture. Vil I gerne opleve historiske bygninger, kan I f.eks. besøge slottet Rochechouart fra det 13. århundrede eller byen Ahun, hvor der ligger et gammelt middelalderkloster.

Loiredalen

Feriebolig-Loiredalen

Midt i Frankrig ligger den smukke Loire-dal med frugtbare marker, hvor der bl.a. dyrkes grøntsager og vin. Strandene langs Atlanterhavskysten egner sig perfekt til gåture og windsurfing. Loire-dalen byder på et stort udvalg af ferieboliger, hvor I kan nyde at slappe af midt i den skønne natur. Får I lyst til at udforske området, kan I f.eks. besøge et eller flere af de 120 fortryllende slotte, hvoraf Château de Chambord er det største. Tag på opdagelse i Troglodyt-hulerne eller besøg den spændende underjordiske by i La Fosse. Oplev masser af kultur i den stemningsfulde by Tours, sejl på kanalerne i hovedstaden Nante eller besøg den historiske by Amboise.

Lorraine

Feriebolig-Lorraine

Naturelskere kan finde ro og afslapning eller dyrke forskellige friluftsaktiviteter på en skøn ferie i Lorraine. I regionen findes mange ferieboliger, hvorfra I kan opleve naturen og kulturen i jeres eget tempo. På vandringer eller cykelture kan I besøge regionens tre naturparker, hvor I bl.a. finder mange smukke blomster og skovområder. I kan også besøge et kursted og få et wellnessophold. Lorraine byder desuden på spændende kulturoplevelser som f.eks. vidunderlige glasmalerier af Marc Chagall, domkirken Saint-Etienne i Metz, Art Nouveau-bygninger i byen Nancy og fæstningsværket i Longwy.

Midi-Pyrenæerne

 

midi pyrenæerne

Lej en feriebolig i Midi-Pyrenæerne og bo midt i den enestående natur med imponerende bjerglandskaber og hyggelige bjergbyer. Her kan I være fysisk aktive og cykle ad Pyrenæerruten, mens I nyder den fantastiske udsigt over landskaberne. Oplev vandfaldet Cirque de Gavarnie, sejl på floderne i kajak eller kano, eller tag på vandre- eller klareture. Er I historisk interesserede, kan I tage på et spændende besøg i de forhistoriske huler i Lascaux samt opleve middelalderbygninger i Cahors eller Périgueux. Byen Toulouse byder på en spændende blanding af gamle bygninger og moderne storbyliv, og her kan I bl.a. besøge Airbus-flyfabrikkerne.

Nord-Pas-de-Calais

Feriebolig-Nord-Pas-de-Calais

Drømmer I om en dejlig badeferie, så kan I leje en feriebolig langs kysten i Nord-Pas-de-Calais. Her ligger kendte badebyer som f.eks. Touquet-Paris-Plage og Boulogne-sur-Mer nær strand og hvide klitter lige over for den engelske kyst. Det er også her, I finder den store fiskerihavn Calais. Den smukke, klippefyldte kyststrækning kaldes for Opalkysten, og her kan I opleve de store klipper Cap Gris-Nez og Blanc-Nez. I kan nyde svømmeture og gåture langs kysten, og er I historisk interesserede, så kan I også opsøge krigsminder fra 1. Verdenskrig. Området tiltrækker også golfelsker til Golf du Touquet, som kommer for at spille på de tre baner i anlægget.

Normandiet

Feriebolig-Normandiet

Mange forbinder Normandiet med D-dag på de brede sandstrande, og her kan I stadigvæk finde fortidsminderne, men der er også rig mulighed for at holde en skøn badeferie. Lejer I en feriebolig i Normandiet, kan I f.eks. vælge at bo i badebyerne Deauville eller Trouville, som ligger langs Côte Fleurie (Blomsterkysten). Følger I de to vandreruter i Pays d’Auge, får I et indblik i, hvordan der produceres ost og cider i området. Et besøg på øen Mont-St-Michel, som er indhyllet i tåge, er en helt særlig oplevelse. Oplev også katedralen i hovedstaden Rouen, de to store klostre i Caen, invasionsmuseet i Arromanches og maleren Claudes Monets hus i byen Giverny.

Paris

Feriebolig-Paris

Drømmer I om en fortryllende storbyferie, så er det ideelt at leje en feriebolig i Paris. Byen byder på en væld af oplevelser som f.eks. gåture langs Seinen eller i Luxembourg-haven, museumsbesøg på Louvre og Musée d’Orsay, en tur op i Eiffeltårnet, beundre Sacre Coeur, Triumfbuen, Notre Dame og andre imponerende bygningsværker samt drikke kaffe på en fortovscafé i Latinerkvarteret. I Paris er der masser af muligheder for at shoppe i butikker og stormagasiner. Har I børn med, vil det helt sikkert være populært at komme en tur i Disneyland. Vil I gerne spise godt, så opsøg restauranter uden for turistområderne.

Pays-de-la-Loire

Feriebolig-Pays-de-la-Loire

Pays-de-la-Loire er en region, som byder på vidunderlige naturoplevelser, badeferie ved Biscayabugten og kulturelle seværdigheder. Lejer I en feriebolig, er der rig mulighed for at udforske området, og der er masser at opleve, for UNESCO har erklæret regionen for en del af verdenskulturarven. Hovedstaden Nantes ligger ved Loire-floden, som er et utrolig smukt område, der byder på mange kulturoplevelser. Les Machines de L’ile er en forlystelsespark for børn og voksne, som blander Jules Vernes’ fiktive univers med Leonardo da Vincis mekaniske univers og tilsætter industrihistorie fra Nantes. Slottet Chateau de Duc de Bretagne er et spændende historisk museum i Nante.

Picardie

Feriebolig-Picardie

Lejer I en feriebolig i Picardiet, kommer I til at bo i en region, som er kendt for sine smukke slotte og historiske bygninger. I den vestlige del af regionen finder I lækre sandstrande og badebyer liggende ud til Atlanterhavet. Her kan I nyde en dejlig afslappet ferie med sol, badning og wellness. Vil I gerne på udflugt, kan I f.eks. besøge Somme-dalen med mindekirkegårdene og slagmarkerne fra Første Verdenskrig. I byen Lille kan I oplevelse det smukke historiske centrum, shoppe og spise dejlig mad på restauranterne. Oplev også hovedstaden Amiens med katedralen Notre Dame, det idylliske St-Leu kvarter og kanalerne. Har I børn med, kan I f.eks. besøge Astérix-parken i Plailly.

Poitou-Charentes

Feriebolig-Poitou-Charentes

Poitou-Charentes egner sig helt fantastisk til en naturferie eller badeferie. I kan leje ferieboliger, der passer til jeres behov, overalt langs de smukke kyster og strande og i de frodige naturlandskaber. La Rochelle er et oplagt sted at bo, hvis I gerne vil holde ferie ved havet. Her kan I nyde en skøn strandferie, gå ture langs den flotte havn og f.eks. besøge L’Aquarium. Her er gode muligheder for vandsportsaktiviteter som f.eks. windsurfing i Atlanterhavet. I kan også vælge at bo I det skønne skov- og marskområde Marais Poitevin, som er et frodigt landskab med kunstige kanaler, hvor I kan tage på sejlture.

Provence – Hautes Alpes

Feriebolig-Provence - Hautes Alpes

Mange er tiltrukket af det smukke Provence-Hautes Alpes, som byder på mange solskinstimer, skønne sandstrande, små idylliske landsbyer og imponerende bjerglandskaber. Lejer I en feriebolig i Provence-Hautes Alpes, kan I tage på mange skønne ture i regionen og opleve den smukke og kulturelle seværdigheder, når I vandrer eller kører ad de snoede landeveje. I kan bl.a. opleve naturfænomenet Gorges du Verdon og dyrke sportsgrene som f.eks. golf eller tage på rideture. I kan også besøge de større byer i regionen som eksempelvis havnebyen Marseille, Monaco med alle spillekasinoerne, de mondæne badebyer Cannes, Saint Tropez og Nice.

Rhone-Alpes

Feriebolig-Rhone-Alpes

Lejer I en feriebolig i Rhône-Alpes, kan I opleve en helt enestående natur på tæt hold. Tag vandrestøvlerne på og oplev det store, kendte bjerg Mont-Blanc, Evians helbredende kilder og bjergsøer og naturparken Vanoise. I kan sejle på Drôme-floden, ride på heste i naturparken Pilat, besøge gletsjeren Mer de Glace og hulerne i Cuves de Sassenage. Vil I gerne opleve kulturelle seværdigheder, så kan I f.eks. besøge Lyon, som har smukke bygninger, der er på UNIESCO’s Verdensarvliste. Spiser I ude, så findes der mange gode restauranter, bl.a. et stort antal Michelin-restauranter, i regionen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5854″ img_size=”full” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” title=”Foreslået annonce:” link=”https://online.adservicemedia.dk/cgi-bin/click.pl?bid=690807&media_id=0″][/vc_column][/vc_row]