Feriebolig Finland

Feriebolig i Finland

Drømmer du om at opleve De 1000 Søers Land? Finlands kaldenavn er lidt af en underdrivelse, da meget store dele af den finske landjord ligger under vand, og tilsammen skaber mere end 188.000 søer i landet. I Finland har du garanti for smukke naturoplevelser, som indprenter sig på nethinden. Oplev vilde skove og klare søer med det reneste vand, som danner hjem for både bjørn, rensdyr, europæisk los og den sjældne ringsæl.

Som turist i Finland kan du vælge mellem ferieboliger fordelt over hele landet, som typisk består af charmerende træhytter placeret midt i naturskønne omgivelser – sommetider med en traditionel finsk sauna tilknyttet. Forbered dig på at komme helt tæt på natur- og dyreliv, når du oplever midnatssolen mellem maj og august, det grønne nordlys Aurora Borealis mellem september og marts, eller tager på rensdyrs- eller hundeslædekørsel om vinteren.

Lapland

Feriebolig-Lapland

Feriebolig i Lapland

Lapland er Finlands største oplevelsespark. Beboet af Europas største gruppe af oprindelige folk, samerne, vil du som rejsende i området opleve en helt unik levevis og kultur, hvor forbindelsen mellem menneske og natur er tættere, end vi er vant til i den moderne verden. Af populære turistområder i Lapland kan bl.a. nævnes Enontekiö-Kilpisjärvi, Levi, Muonio-Olos-Pallas, Posio, Pyhä-Luosto, Rovaniemi, Salla, Ylläs, Suomu-Kemijärvi og Saariselkä-Inari.

Da Lapland udgør den nordligste del af Finland, svinger dine muligheder for aktiviter og oplevelser meget alt efter hvilken årstid, du besøger området i. Mens vintermånederne er iskolde og giver god mulighed for at se Aurora Borealis, stå på ski, køre med hundeslæde eller rensdyreslæde og lignende aktiviteter, kan du om sommeren opleve midnatssol og dyrke en verden af udendørsaktiviteter som vandreture, lystfiskeri, kanosejlads, white water rafting, cykelture og lignende.

Oulu

Feriebolig-Oulu

Feriebolig i Oulu

Oulu er en af Nordens største byer, som byder velkommen til en levende verden af kunst, kultur og moderne byliv. Bydesignet bærer præg af den finske vildmark, og landskaberne er rige på de karakteristiske store søer og brusende floder. Selvom du som turist vil befinde dig i en moderne og pulserende storby, er der ikke lang vej til muligheden for smukke naturoplevelser og en afslappet fisketur med familien. Find en feriebolig i Oulu og fordyb dig i hvad der rører sig i finsk kulturliv i dag.

Som turist i Oulu kan du bl.a. opleve Oulu Music Video Festival, International Children Film’s Festival, Oulu Music Festival, eller en af den mange festivaler for rock og metal, besøge Gallery Harmaja, Oulu Katedralen, Valve Kulturcenter, Tietomaa Videnscenter, gå på opdagelse på kunstnerøen Pikisaari, den gamle fiskerø Hailuoto, eller tag et slag golf i de smukke landskaber.

Åland

Åland

Feriebolig på Åland

Ålandsøerne er et fantastisk område i Finland, som består af op til 20.000 øer, hvoraf 6.700 øer er navngivet.I kraft af sine farvestrålende blomsterenge, stenede klipper, storslåede skove og indbydende strande, er naturen i sig selv hovedattraktionen på Åland. Fra din feriebolig i Åland har du mulighed for at udforske charmen ved det autentiske, finske landskab på cykelture, vandreture, i kano, kajak, eller til den populære svømmekonkurrence Åland SwimRun. Står du tidligt op, kan du opleve Mosekonen brygge over fjordene.

Foreslået annonce: