Feriebolig Danmark

Feriebolig i Danmark

Har du lyst til at fordybe dig i mulighederne for spændende ferieoplevelser inden for landets grænser, kan du her læse nærmere om nogle af Danmarks smukkeste rejsemål. Ferieboliger i Danmark er for dig, der ønsker et billigere ferieophold i år, eller som bare er nysgerrig efter at lære Danmark bedre at kende. Danmark har meget at byde på, og der er rig mulighed for at få udvidet rejsehorisonten som turist i eget land.

Som turist i Danmark kan du både få imødekommet din eventyrlyst, din kulturelle og historiske nysgerrighed, din tørst efter storbyliv og dit behov for afslapning i smukke omgivelser. Læs mere om nogle af landets mest populære turistmål her, og find inspiration til dit næste ferieophold.

Bornholm

Feriebolig-Bornholm

Feriebolig på Bornholm

De fleste kender Bornholm som den naturskønne og solrige klippeø mod øst, gennem billeder fra Folkemødet på Bornholm, fra Krølle Bølle-figurerne fra Ekkodalen og den salte smag af kendingsretten Sol over Gudhjem. Har du allerede oplevet Bornholm og ønsker at vende tilbage, eller har du endnu dit første besøg til gode, kan du vente dig et berigende ferieophold i Danmarks eksotiske afkrog.

Landskabet på Bornholm byder på større variation end det flade, bakkede landskab, vi kender fra fastlandet. Her kan du tage på vandreture på frodige og kuperede klippesider, opleve den europæiske bison, eller besøge de store, åbne vidder ved borgruinen Hammershus. Tag på aktiv ferie, udforsk rundkirker fra Middelalderen, eller nyd livet i det levende byliv i Rønne, Gudhjem, Nexø eller Svaneke m.fl. Bornholm er et yndet turistmål, så du finder nemt en feriebolig til dine behov.

Fyn

Feriebolig-Fyn

Feriebolig på Fyn

Der er noget om snakken – Fyn er fin. På Fyn kan du koble fra og nyde livet i gamle havnebyer og købsstæder, hvor torve, gader og husfacader stadig bærer fortidens charmerende aftryk med bindingsværk og stengærder. På Fyn er der både oplevelser for børn og voksne. Besøg en af de mange slotte og hærdegårde, oplev H.C. Andersens fødeby Odense, få maritime eventyr i båd, kajak, eller med fiskestang i øhavet, eller hold aktiv ferie med vandrestav på Øhavsstien.

Nogle af Fyns mest populære turistbyer er Odense, Nyborg, Svendborg, Faaborg, Middelfart, Assens, samt Ærø, der kan besøges med færge. Her finder du hurtigt frem til en egnet feriebolig til familien, så I kan få det meste ud af jeres ophold på Fyn, hvad enten I søger smukke badestrande, kulturelle arrangementer og filmfestivaler, eller levende handelsgader.

Jylland

Feriebolig-Jylland

Feriebolig i Jylland

Halvøen Jylland er rig på oplevelser til både børn og voksne. Landets største landsdel byder på en verden af kulturelle og historiske oplevelser, af bygningsværker, museer, festivaler og naturområder, som vil gøre dig klogere på Danmark før og nu. I Jylland kan du komme helt ud på landet og opleve nutidens fiskeri- og landbrugssamfund på bondegårdsferie, mens du samtidig kan opleve topmoderne kunst- og kulturliv i de store byer. Tag på aktiv ferie eller oplev ren afslapning i en af de mange ferieboliger, du finder i Jylland.

Se Grauballemanden, besøg Den Gamle By eller AROS, Europæisk Middelalder Festival, Slotssøbadet, Trapholt Museum, Geografisk Have, Tollundmanden og Ellingkvinen på Silkeborg Museum, AQUA Akvarium og Dyrepark, Aalborg Karneval, eller se hvor Skagensmalerne fik deres inspiration til de populære strandmalerier fra på Jyllands spids. Besøg Smilets By Århus, Aalborg, Esbjerg, Silkeborg, Kolding, Skagen, Frederikshavn, Herning, Horsens, Fredericia, Sønderborg, eller en af de mange andre populære byer, og oplev charmen ved livet vestpå.

Langeland

Feriebolig-Langeland

Feriebolig på Langeland

Langeland er et elsket tilflugtssted for familier, kunstnere og kreative sjæle, der ønsker at komme væk fra storbyens larm tempo. På Langeland kan du slappe af på smukke strandområder, i store skove og gå tur blandt markerne i deres levende landbrugsmiljø, mens du samtidig har mulighed for at opleve diverse kulturskatte, som øen lægger jord til.

Mærk historiens vingesus på Langelandsfortet, Hulbjerg Jættestue, Kong Humbles Grav, storstensgrave ved Ravnebjerg Skov, Andreaskorset, se vilde heste, besøg slotsbyen Tranekær, smid tøjlerne på Langelandsfestival, eller besøg et af øens mange fuglereservater, slotte og herregårde.

Møn

 

Møn

Feriebolig på Møn

På Møn har du ligeledes mulighed for at få en pause fra hverdagen. Fredelig natur og smukke strande danner rammerne både for ren afslapning i feriebolig og aktive vandreture for børnefamilier, par eller solorejsende.

Grib vandrestaven og gå 175 km. på Camønoen, som tager dig fra stier i dybe skove over åbne marker og strande. Oplev Møns Klint fra lands eller til vands i kajak. Her strækker den 6 km. hvide kridtvæg sig langs kysten, og skaber en af landets smukkeste naturseværdigheder. Du kan også overnatte udendørs og opleve magien ved den storslåede stjernehimmel over Møn, den såkaldte ‘Dark Sky’, som grundet minimal lysforurening skaber en særligt klar nattehimmel.

Storkøbenhavn

 

storkøbenhavn

Feriebolig i Storkøbenhavn

Endelig finder du en spændende verden af ferieboliger i Storkøbenhavn. Hovedstaden er ikke overraskende landets mest besøgte turistby, da en stor del af vores kulturelle og historiske seværdigheder og events finder sted her. Som turist i København er der altid noget at lave, hvad enten du søger stille gåture i grønne parker, fordybelse på museer og ved historiske seværdigheder, eller kolde drinks og pulserende byliv i aftentimerne.

Finder du feriebolig i København, kan du bl.a. lægge vejen forbi Tivoli, Dyrehavsbakken, Den Lille Havfrue, Rundetårn, Rosenborg Slot, Kronborg, Nationalmuseet, Zoologisk Have, Louisiana, Frilandsmuseet, Botanisk Have, Tycho Brahe Planetariet, eller opleve de forskellige bymiljøer på Nyhavn, Strøget eller Christiania.

Foreslået annonce: