Feriebolig Albanien

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Feriebolig Albanien

Drømmer du om at opleve det kontrastfyldte og imponerende Albanien? En feriebolig i landet er den optimale måde at opleve historien, kulturen, og ikke mindst naturen på.

Albanien er et land fyldt med kontraster; her er knejsende bjerge med brusende floder, et smukt lavland med lækre kyster ved den albanske riviera, charmerende gamle byer med kirker og moskeer i et skønt mix med moderne byggeri. I det albanske køkken finder du desuden oplevelser for alle smagssanser, og maden er præget af den italienske og græske madkultur. En mangfoldighedernes land på alle måder.

Landet ligger i Sydøsteuropa ved Adriaterhavet, og har imponerende og smukke bjerge i indlandet, mens kysterne er spækket med fine strande, så der er god mulighed for at kombinere en aktiv oplevelsesferie med afslapning ved stranden. Desuden er Albanien det land i Europa, der har næstflest solskinsdage, så der er gode chancer for dejligt vejr.

Albanien er blandt de fattigste lande i Europa, og har tidligere været kendt for dets mange uroligheder. I dag vinder landet indpas hos turisterne, og det anses som et sikkert land at rejse i. Befolkningen er smilende og imødekommende, og infrastrukturen er blevet væsenligt forbedret i takt med, at der kommer flere turister til landet.

Berat

Feriebolig-Berat

Feriebolig Berat

På Balkan-halvøen finder du et stort udvalg af fascinerende oplevelser, og den ene af dem er byen Berat, som er en af Albaniens ældste byer – og ikke mindst en af de smukkeste. Arkitekturen og beliggenheden er unik, og de smukke autentiske huse har sat Berat på UNESCOs verdenskulturarvsliste.

Byen ligger inde i landet ved floden Osum, og desuden i nærheden af en 2400 meter lang bjergkæde, der gør udsigten fra byen helt fantastisk. Der er ingen ekstraordinære seværdigheder i området, men selve helheden og stemningen i byen, gør den værd at opleve. Find en bolig i de tætte gader, så mærker du for alvor den lokale kultur.

 

 

Ksamil

Feriebolig-Ksamil

Feriebolig Ksamil

Overfor Korfu finder du den albanske kystby Saranda, og kun 20 minutter herfra ligger smukke Ksamil. Her finder du kridhvide sandstrande og skønne restauranter ved vandkanten for ikke at nævne bølgende oliven- og citronlunde.

Finder du en feriebolig i Ksamil, er du sikret afslapning i særklasse. Havet er krystalklart, og strandene indbyder til afslapning og ferie under parasollen i de dejlige solsenge. For de mere aktive er der naturligvis god mulighed for fede vandsportoplevelser.

Find en bolig tæt ved stranden, så får du det optimale ud af turen til Ksamil.

 

 

Saranda

Feriebolig-Saranda

Feriebolig Saranda

Vil du gerne bo i en større by, men stadig have lækre strande i nærheden, så er Saranda garanteret noget for dig. Her finder du en smuk kystlinje, et myldrende folkeliv og en rig kulturhistorie, og desuden er her et godt udvalg af lækre restauranter og strandbarer med kolde øl til billige penge.

Find en feriebolig tæt ved vandet eller strandpromenaden, hvis du vil have mest muligt ud af din rejse. Det lokale såvel som internationale liv udspiller sig nemlig her på strandkantens restauranter og caféer, hvor du kan kan få alt fra albanske specialiteter til italienske og græske retter.

 

 

 

 

 

Tirana

Feriebolig-Tirana

Feriebolig Tirana

Tirana er den albanske hovedstad, og byen er en stor oplevelse – og ganske anderledes end den du får i traditionelle hovedstader. Den ligger inde i landet, men kun 30 km. fra nogle af landets bedste strande.

Hvis du finder en bolig i centrum, er du tæt på alle byens seværdigheder. Se for eksempel Enver Hoxas mindebygning på Dëshmorët e Kombit Boulevarden eller byens kunstgalleri, der ligger på samme gade.

Tirana byder dog ikke på andre nævneværdige arkitekturoplevelser, og det er i stedet folkelivet på restauranter, barer og klubber, der er værd at opleve. Derfor bør du også bo der, hvor det sker.

 

 

Valona

Feriebolig-Valona

Feriebolig Valona

Valona, der også er kendt som Vlorë, er en af Albaniens større kystbyer. Den ligger i den sydvestlige del af landet, og her finder du blandt andet de smukke ruiner af Aulona slottet og Muradie Moskeen samt det historiske uafhængighedsmuseum.

Det optimale på en rejse til byen er at finde en bolig ved kysten, da strandlivet er farverigt og folkeligt. Her mærker du kulturen, møder de lokale og finder de gode spisesteder. Vil du ind til centrum, er der ikke langt enten at gå eller med en taxa – afhængig af hvor langt nede af kysten du vælger at bo.

 

 

 

 

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5854″ img_size=”full” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” title=”Foreslået annonce:” link=”https://online.adservicemedia.dk/cgi-bin/click.pl?bid=690807&media_id=0″][/vc_column][/vc_row]