COLOMBIA

Colombia

Rejseråd til Colombia

Colombia er det eneste land i Sydamerika, som har kyster til både Stillehavet og Caribien. Landet er placeret i det nordligste Sydamerika mellem Panama og Venezuela. Der bor omkring 43 millioner mennesker i Colombia, hvor hovedsproget er spansk. Hovedstaden er Bogota, som er placeret 2640 meter over havets overflade, og dermed er verdens tredjehøjste beliggende hovedstad. Mange forbinder Colombia med kaffe og nok også kokain. Men landet har naturligvis meget andet at byde på. Colombia har både tropiske strande, jungle, bjerge, indianere, dyreliv, kultur og natur samt storbyer

Hoteller
Der er naturligvis hoteller til alle behov i Colombia. Både i storbyerne og ved kysterne kan du finde hoteller i alle prisklasser og til alle behov. Specielt i Cartagene har de gode en række kendte 5-stjernet hoteller, men Bogota blandt andet et Marriott hotel.

Restauranter
Bogota er en moderne metropol, hvilket også omfatter et rigt udbud af restauranter af alle slags. Men naturligvis er der gode restauranter over hele Colombia. Speciel seafood kan du med stor fordel nydes i Colombia.

Natteliv
I Colombia er nattelivet virkelig en attraktion i sig selv. I byer som Medellin, Cartagena, Cali og naturligvis Bogota kan du finde alt du drømmer om af barer, klubber og diskoteker.

Attraktioner
Der findes store nationalparker i Colombia. Her kan du måde en bred blanding af indianere, der liver i harmoni med naturen og med rig flora fordelt på alle klimatiske zoner, fra Amazonjunglen, Andesbjergene, den caribiske kyst og Stillehavskysten til de store centrale sletter.
I hovedstaden Bogota er der rigtigt mange spændende steder, der skal opleves. Blandt disse er mange interessante muséer og gamle kirker. I disse har du mulighed for blive klogere på forskellige dele af Colombias historie. De fleste af disse er koncentreret i byens midte, hvor man kan gå fra sted til sted.
Er man i Bogota skal man også besøge bjerget Cerro de Monserrata, hvor man kan få et spektakulært syn over byen. Men naturligvis er der muligheder i andre byer end Colombia. Cali er kendt for et fantastisk klima, smukke kvinder og salsa musik. Besøger du Cartagena er det som at gå rundt i et museum. Medellin er en storby, som kaffeindustrien har skabt vækst. Vil man have strand og bademuligheder, så er det blandt andet Bahia Solano og El Valle, man kan besøge.

 

Bogota

Bogota – Colombias bankende hjerte

Bogota er en levende, spændende by, hvor der hele tiden sker noget. Byen, der er hovedstad i det sydamerikanske land Colombia, emmer på en gang af historie med gamle bygninger og pladser, men har også en spændende urban følelse.

Hoteller

Det er muligt at finde overnatningsmuligheder i alle prisklasser i Bogota. Et af de bedste hoteller er Bogota Mariott Hotel, der serverer god mad og kan arrangere afhentning i lufthavnen. Et andet populært hotel er Morrison 114 Hotel, der er kendt for sit gode personale og sin varierede morgensmadsbuffet.

Restauranter

Som i enhver anden storby er der i Bogota mulighed for at prøve mange forskellige køkkener. Det kan være fransk, mexicansk eller amerikansk. Der er dog også mange restauranter, der serverer mad fra det colombianske køkken. Det er for eksempel Mini-Mal. Restauranten serverer kreativ mad, der på mange måder har genskabt det traditionelle colombianske køkken. Det er for eksempel retter som skaldyr i grøn karry på en kokosvaffel og bøf med tucupi, der er en traditionel, krydret sovs lavet af yuca roden.

Andre populære restauranter er Matiz, der serverer amerikansk mad, og Rafael, der serverer peruviansk mad.

Natteliv

Når man skal ud i Bogota, er der næsten for mange valgmuligheder. Det gælder både, hvis man gerne vil ud at danse eller bare gerne vil nyde en drink og snakke med sine venner. Seis manos i byens centrum ser ikke ud af meget ude fra, men gemmer på en af Bogotas bedste bohemebarer. Det er muligt at komme her hver dag i ugen, ikke bare for at drikke sig fuld og danse, men også for at se film, danseshows eller indiebands, der prøver deres musik af.

Et andet populært sted er Latora 4Brazos, der er et af de bedste steder i byen at gå ud og danse.

Seværdigheder

Der er mange spændende steder at se i Bogota. Det er for eksempel Museo del Oro, Guldmuseet. Museet har en samling på over 55.000 figurer i guld, der stammer fra tiden før, spanierne kom til Sydamerika.

Cali

Gode rejseråd til Cali

Cali er en rig og livlig by, der siges at huse nogle af Columbias allersmukkeste kvinder. Byen er kendt for dens populære salsamusik, og området betragtes som salsamusikkens centrum, så der er rig mulighed for at få en festlig oplevelse.

Cali er Columbias tedjestørste by, og den byder på nogle af landets allerbedste restauranter.

Hoteller

De store hoteller i Cali bærer præg af mainstream luksus, men de er fede. Prøv for eksempel Cali Marriott Hotel eller Hotel Spiwak Chipichape Cali. Er du til fantastisk beliggenhed, så er NH Cali Royal et godt bud, og er du mere til et hyggeligt, hjemligt hotel, så skal du besøge Jardin Azul.

Skal du bo på hostel, så ligger de central omkring La Sexta, som er et roligt og charmerende område.

Restauranter

Der findes et utal af spændende restauranter i byen, men du bør helt sikkert prøve Platillos Voladores og Lulodka. Den første serverer smukke gourmetretter fra et fusionskøkken, der blander asiatisk og europæisk. Den anden serverer bare helt fantastisk mad for pengene, og det er bestemt det hele værd.

Natteliv

Cali er midtpunkt for salsamusikken, så det er ikke svært at finde en god fest i byen. Et godt sted at starte er på Sexta Avenida, hvor der ligger danseklubber på stribe. Tropical Cocktails, Kukaramakara og Chango er anbefalelsesværdige steder – og sidstnævnte er nok byen mest berømte natklub.

Attraktioner

Hvis du er i Cali, så bør du besøge en salsaklub – og har du kun tid til at se en enkelt, så bør det være Zaperoco. Er du i byen i længere tid, så slå et smut forbi statuen Cristo Rey, og oplev desuden udsigten over byen fra Cerro de las Tres Cruces. Zoologico de Cali er landets bedste zoologiske have, og er du bare til en afslappet gåtur, så lad den foregå i byens historiske centrum.

 

Cartagena

Gode rejsetips til Cartagena

Cartagena er på mange måder en magisk by med en skøn atmosfære og en smuk, kolonial arkitektur. Forfattere og kunstnere har holdt til i byen gennem mange årtier, og når du oplever freden og skønheden i området, så er det let at forstå.

Cartagena er Columbias ældste by, og den har været på Unescos liste over verdenskulturarv siden 1984.

Hoteller

Den smukke by byder på et utal af ligeledes smukke hoteller, og der er alt fra topmoderne luksus til hyggelige budgethoteller. Er du til det første, så tjek Hotel Quadrifolio eller San Pedro Hotel Spa. Er du til det sidste, så er Hotel Casa San Agustin eller Casa Pestagua Hotel Boutique måske noget for dig.

Restauranter

I Columbia kan du få kulinariske oplevelser fra de fleste verdensdele. Er du til carribisk så prøv Gastrolab Sur, er du til sydamerikansk så er El Santísimo et godt bud. Vil du nyde en fransk delikatesse, så skal du besøge Crepe Xpress, vil du have tapas så tag på Aqua de Mar og trænger du til en stor bøf, så bør du aflægge La Guacha et visit.

Natteliv

Aften- og nattelivet i Cartagena er ikke så livligt som andre steder i Columbia, men der findes da et par gode barer og klubber i området omkring det historiske centrum. Derudover kan du jo prøve en tur i byens festbusser, nemlig en Chiva Tour, og se byen mens du nyder den høje musik og de kolde drinks

Attraktioner

Den historiske bydel er givetvis det bedste ved hele byen. Her findes den autentiske atmosfære, og motorkøretøjer er forbudt, så der er god mulighed for en fredelig slentretur.

Hvis du er til en lidt anderledes oplevelse, så kan det anbefales, at prøve et mudderbad i den aktive vulkan El Totumo, der er fyldt med varmt mudder.

Derudover skal du selvfølgelig besøge de lækre strande, og måske sejle en tur og opleve området fra vandkanten.

Santa Marta

Gode rejseråd til Santa Marta

Hoteller

Fine hoteller er der mange af i Santa Marta. Gå for eksempel efter et af de hoteller, der har vundet Travellers Choice prisen: La Calzada del Santo, Hotel Boutique Casa CarolinaZuana Beach Resort eller Casa de Isabella – a Kali Hotel. Alle stederne vil du blive mødt af en fantastisk gæstfrihed og med garanti få et dejligt ophold.

Restauranter

I Santa Marta bør du smage på de helt essentielle elementer i det lokale køkken: fisk, seafood, carimañolas og arepas med æg. Til morgenmad bør du smage cayeye, en ret lavet af umodne bananer, som er en klassiker i det colombianske køkken. Der er mange restauranter at vælge imellem, som serverer både national og international mad. Prøv for eksempel Restaurante Burukuka, Restaurante La Gran Muralla, Pudines Machy S.a.s. eller Mr Beef, som alle med garanti vil servere dig et godt og lækkert måltid.

Natteliv

Du vil opleve et sprudlende og livligt natteliv i Santa Marta. Efter en varm dag er det rart at køle ned med en kold drink. Charlies Bar Santa Marta er et fantastisk sted at gøre dette. Iguanas Santa Marta er ligeledes berømte for deres lækre cocktails. Du kan også vælge at danse natten væk på den festlige og populære party bus Chiva! Her spilles colombiansk musik natten lang, og humøret er højt.

Attraktioner

Nationalparken Parque Nacional Natural Tayrona er et smukt syn og perfekt til en endagstur. I denne park finder du også stranden Cristal Beach, som bestemt er værd at tage forbi. I Santa Marta er der rig mulighed for at tage ud at dykke og snorkle, og mange selskaber tilbyder ture af forskellige slags. For de historieinteresserede er det et must at besøge Quinta de San Pedro Alejandrino, som blev bygget i det 17. århundrede og er kendt for at være Simón Bolívars dødssted. Catedral de Santa Marta er en gammel og flot kirke, der også er anbefalelsesværdig at tage forbi.

 

Medellin er Colombias næststørste by, og er placeret i den nordlige del af det sydamerikanske land. Der bor omkring 2,2 millioner mennesker i Medellin, der også er et af de største turistmål i Colombia blandt andet grundet det behagelig klima. Medellin er beliggende i 1538 meters højde. Byen er for mange også kendt som et sted, hvor man tager hen for at få lavet kosmetiske operationer. Medellin kaldes også for plastikkirurgiens by. Desuden forbinder mange Medellin med kokain og den afdøde narkobaron Pablo Escobar.

Hoteller

Medellin har masser af virkelig cool hostels, der faktisk er ganske luksuriøse, og er placeret central i byens festzone, El Poblado. Men der er også muligt at bo 5-stjernet i Medellin. Dette blandt andet på Hotel Intercontinental Medellin og Dann Carlton Medellin Hotel eller 4-stjernet på NH Collection Medellin Royal. Desuden er der god mulighed for at bo privat i Medellin.

Restauranter

Der er en rigtig god madkultur i Medellin. Udover restauranter hvor kvaliteten er høj i El Poblada og Prado bør man stoppe ved et af de mange gadekøkkener, hvor empenadas og tequila serveres til næsten ingen penge.

Natteliv

Salsabarer, caféer, bodegas, restauranter, torve og parker findes overalt i byen. Er man ung og vil i byen, så foregår det i kvarteret El Poblado.

Attraktioner

En god måde at opleve Medellin på er på ladet af en chiva, der er en farverig og ombygget lastbil med åbne sider og sæder på ladet. Dette foregår ofte om aftenen, hvor man kan komme tæt på det spændende liv i den colombianske by. Tæt ved byens centrum ligger Cerro Nutibara, en bakketop med panoramisk udsigt over byen. På toppen af bakken er bygget en “Pueblito Paisa”, som er en tro kopi af en typisk antioquiansk by. Et sted man skal besøge.
Den berømte kunstner Fernando Botero blev født i Medellin, og flere af hans statuer kan ses i byen gader. Desuden findes et museum med en lang række af Boteros værker. Faktisk tiltrækker narkobaronen Pablo Escobars grav også en del turister.