Camping Italien

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Camping i Italien

Italien byder på varme somre, masser af god mad og vin, lækre badestrande og store natur- og kulturoplevelser. Det må derfor være et af de bedste steder i Europa at tage på campingferie. Man kan finde et godt område og have alt, hvad man behøver inden for rækkevidde.

Der er ikke så langt fra Danmark til Italien. Det er derfor fint muligt at køre derned med sin campingvogn bag på. Så har man alt med, som man skal bruge. Så skal man bare have slået liggestolene op og nyde solen.

Det er også muligt at tage flyet derned eller køre af sted uden campingvognen og så stadig komme på campingferie. I Italien er der nemlig mange campingpladser, hvor de har mobilehomes eller luksus villatelte til at stå hele året. Så lejer man sig ind for en eller flere måneder af gangen. Det er en god mulighed, hvis man ikke har lyst til at tage campingvogn eller telt med selv.

Den italienske mad er kendt over hele verden, og det er fristende ikke bare at gå ud at spise hver aften. Når man camperer, har man dog gode muligheder for at prøve at lave mad selv med nogle af de lokale råvarer.

Abruzzo

Camping-Abruzzo

Regionen Abruzzo ligger i det østlige Italien ud mod Adriaterhavet. Det har en bred kystlinje, hvor der er gode muligheder for at bade. Inde i landet kan man opleve bjerge og små byer, der har deres rødder i middelalderen eller renæssancen.

De fleste campingpladser i regionen ligger ud til kysten. Der er derfor gode muligheder for at campere næsten helt ned til havet. Det er for eksempel på Camping Eucalyptus, hvor det både er muligt at have sit eget telt med, komme med campingvogn eller autocamper eller leje en af deres campinghytter. Ligemeget hvilken boform man er til, kan man altså finde noget her.

Adriaterhavet

Camping-Adriaterhavet

Adriaterhavet er afgrænset af Italien i vest og Balkan i øst. Hele Italiens østkyst ligger dermed ud mod Adriaterhavet. Langs med kysten er der mange gode strande, og det kan derfor være svært at vælge, hvor man skal tage hen på sin campingferie.

Man kan for eksempel tage til Camping Spiaggia e Mare, hvis man gerne vil opleve Adriaterhavet. Pladsen ligger nemlig lige ned til havet, ikke så langt fra Venedig. Det giver gode muligheder for at hoppe i vandet, når man for lyst. Derudover er der også en poll, hvis man hellere vil bade der. Der er mange forskellige slags aktiviteter på pladsen.

Campania

Camping-Campania

Campania er en region i det sydvestlige Italien, der er kendt for sine smukke gamle byer, heriblandt Napoli, og sin dramatiske kynstlinje mod Middelhavet med høje klipper.

I Campania kan man for eksempel tage på camping i Camping Zeus, der ligger lige syd for Napoli. Pladsen ligger tæt på ruinbyen Pompei. Selvom camping for de fleste handler om at slappe af, bør man unde sig selv et besøg til byen, der blev ødelagt af vulkanen Vesuv. På Camping Zeus kan man både bo i telt og campingvogn. Det er en plads med mange træer, så man får noget skygge.

Den Italienske Riviera

Camping-Den Italienske Riviera

Den Italienske Riviera er det stykke af den italienske middelhavskyst, der grænser op mod Frankrig. Det er et område med gode strande og hyggelige, farverige fiskerbyer, der klamrer sig fast til en klippeside.

Ved den Italienske Riviera kan man for eksempel bo på campingpladsen C’era una Volta. Pladsen ligger ikke mange kilometer fra kysten, der er dermed gode muligheder for at bruge en hel dag på stranden. Der er også en pool på pladsen, hvis ungerne gerne vil ud at bade om aftenen, eller der er en dag, man ikke lige gider at køre på stranden.

Elba

Camping-Elba

Elba er en lille ø, der ligger ud for den italienske middelhavskyst. Øen ligger kun 10 kilometer fra fastlandet, og færgeturen derover tager derfor ikke lang tid. Elba har mange smukke, hvide strande med turkisblåt vand. Det er derfor et rigtigt badeferieparadis.

På Elba kan man for eksempel bo på campingpladsen Elba Island Camping Enfola. Det er hyggelig campingplads helt ned til vandet, hvor det både er muligt at leje en bungalow og bo i eget telt eller campingvogn. Der er en række faciliteter, som gratis varme bade og mulighed for at bruge vaskemaskine.

Gardasøen

Gardasøen

Gardasøen ligger i det bjergrige nordlige Italien og er nok en af de mest kendte og populære søer og det med god grund. Området er nemlig meget smukt, og der er gode muligheder for at komme ud at sejle eller windsurfe på søen. Der ligger mange smukke landsbyer langs med søen, der er værd at udforske, ligesom der også er mange vingårde i området, som det er muligt at besøge.

Campeggio Fornella er en af de bedste campingpladser ved Gardasøen. Den har to swimmingpools, restaurant og tennisbane.

Idrosøen

 

Idrosøen er en bjergsø, der ligger i det nordlige Italien. Med sine 368 meter over havet er den en af de højestbeliggende i området. Området omkring søen er ikke lige så turistet som den noget større Gardasø. Det kan derfor være et godt sted at holde en stille og rolig ferie.

Ved Idrosøen kan man for eksempel bo på campingpladsen Rio Vantone. Det er en god campingplads for familier, hvor der er swimmingpool, restaurant, beachvolleybane og gode muligheder for aktiviteter i bjergene som at køre på mountainbike eller komme ud at vandre.

Iseosøen

 

Iseosøen

Iseosøen ligger i det nordlige Italien og er omkranset af bjerge. Der ligger mange små, farverige byer, der ligger op af bjergsiderne og helt ned til vandet.

Ved Iseosøen kan man for eksempel bo på campingpladsen Sassabanek. Campingpladsen ligger nærmest i søen, da der er vand hele vejen rundt om den. Derudover har den også flere forskellige swimmingpools, hvis man synes, at vandet i søen er lidt for koldt.

Maggioresøen

 

Maggioresøen

Maggioresøen ligger i det nordvestlige Italien. Det er en lang, smal sø, hvilket gør, at det er muligt at se fra den ene bred til den anden og få et flot udsyn over bjergene der. Der ligger tre små øer i søen med gamle villaer og smukke haver. Det er muligt at besøge dem på en bådtur.

Ved Maggioresøen kan man for eksempel bo på campingpladsen Isolino. Det er en børnevenlig plads med et stort badeland med en kæmpe rutsjebane. Fra pladsen er det muligt at komme direkte ned til søen. Der er dermed ikke langt, hvis man gerne vil gå en aftentur eller bare udforske den i løbet af dagen.

Puglia

Camping-Puglia

Puglia eller Apulia, som regionen også kaldes,  er en af de sydligste regioner i Italien. Den udgør hælen på Italiens støvleform og har derfor en stor kystlinje. Området er kendt for sine hvide kalksten, der blandt andet bruges til huse. Det giver en helt særlig følelse, når alle husene i en by er lavet i samme materiale og er i samme farve.

I Puglia kan man for eksempel bo på camping på Stelle Villaggio. Det er en aflang campingplads med masser af fyrretræer. Der er derfor god skygge for solen, så ens telt eller campingvogn ikke bliver alt for varm.

Rom

Camping-Rom

Rom er hovedstaden i Italien og har mange spændende kulturelle oplevelser. Det er for eksempel det gamle amfiteater Colosseum og højen Forum Romanum, hvor der stadig er mange ruiner af romerske bygninger. Området har også en række gamle kirker, springvand og ikke mindst den Spanske Trappe, der er meget besøgt

I Rom kan man for eksempel bo på campingpladsen Camping Village. Det er den mest centrale campingplads i Rom og ligger kun tre kilometer fra Vatikanet. Her er det både muligt at bo i bungalow og i autocamper eller campingvogn. Hvis man har brug for at blive kølet ned, er der en swimmingpool.

Sardinien

Camping-Sardinien

Sardinien er en ø i Middelhavet, der hører til Italien. Man skal enten flyve eller tage en færge dertil. Øen har en lang kystlinje med mange gode strande. Inde i landet er der bjerge og mange gode vandreruter.

På Sardinien kan man for eksempel camperer på campingpladsen Iscrixedda, der ligger på øens østkyst. Der er direkte adgang til en lækker strand og kun en kilometer til den nærmeste by. Man kan både leje et villatelt med plads til seks personer og en bungalow med plads til det samme antal personer.

Sicily

Camping-Sicily

Sicily eller Sicilien, som vi også siger på dansk, er en ø, der ligger ud for det sydvestlige Italien, lige ud for Italiens “tå”. Det er en ø, der er kendt for sine mange historiske monumenter, blandt andet er der flere velbevarede græske monumenter. Derudover ligger der også den aktive vulkan Etna, som det også er muligt at tage på tur til.

På Sicilien kan man for eksempel bo på campingpladsen Marinello, der ligger lige ned til en herlig sandstrand. Der er mange faciliteter for børn, blandt andet en stor legeplads. På pladsen kan man leje bungalows med aircondition med plads til seks personer.

Toscana

Camping-Toscana

Toscana er nok en af de mest kendte italienske regioner. Den ligger i den nordlige del af det centrale Italien. Det er her, den gamle renæssanceby Firenze ligger. Man kan sagtens få flere dage til at gå i byen, men det er også muligt at se meget af det på en dagstur, hvis man ikke har længere tid at sætte af. Her er mange smukke gamle kirker og nogle af de klassiske værker af de store renæssancekunstnere.

Toscana har en kystlinje ud mod Middelhavet, ligesom øen Elba også hører til regionen. Inde i landet er landskabet præget af olivenmarker og marker med bølgende græs eller korn.

Umbrien

Camping-Umbrien

Umbrien ligger i det centrale Italien, inde i landet. Der er dermed ikke en kystlinje. Til gengæld er her skove og bjerge, hvor man kan komme ud at gå eller vandre i kortere og længere tid og i forskellige sværhedsgrader.

Området er kendt for sin lækre mad. Der er mange trøfler i området, og de er derfor en ingrediens i flere retter. I området er der også mange små hyggelige middelalderbyer, som man kan bruge et par timer på at udforske, inden man finder en cafe eller en restaurant og sætter sig der og får et godt glas vin eller en kold øl og noget god mad.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5922″ img_size=”full” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” title=”Foreslået annonce:” link=”https://online.adservicemedia.dk/cgi-bin/click.pl?bid=690832&media_id=0 “][/vc_column][/vc_row]