Sommerhus Østrig

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Sommerhus i Østrig

Østrig byder på fantastiske bjergudsigter, smukke bjergsøer, hyggelige, små alpebyer og kulturelle oplevelser i storbyerne. Ved at leje et sommerhus i landet får du god mulighed for at opleve det hele. Du får tid og ro til at nyde naturen, du lærer den lokale købmand at kende og får tid til at besøge flere forskellige småbyer eller bruge et par dage i en storby.

At bo i sommerhus er en hyggelig og rar oplevelse i forhold til at bo på hotel. Sommerhuset er mere hjemligt, og man kan selv lave mad. Det giver en god mulighed for at prøve at lave nogle af mange østrigske specialiteter, der findes.

Hvis du holder af at vandre eller at køre på mountainbike, er der gode muligheder for det i Østrig. Når du bor i sommerhus, kan det være en fin base for at udforske naturen i området. Det er nemt at tage på en dags vandreture i området og så vende tilbage til sommerhuset om aftenen.

De østrigske byer byder på mange kulturelle oplevelser. Det er for eksempel museer og opera. Hvis mange gerne vil opleve lidt bystemning på sommerferien, kan man vælge et sommerhus, der ligger i nærheden af hovedstaden Wien eller Salzburg.

Burgenland

Sommerhus-Burgenland

Sommerhus i Burgenland

Området Burgenland ligger i den østligste del af Østrig på grænsen til Ungarn. Indtil 1921 var Burgenland faktisk en del af Ungarn, men så holdt man en folkeafstemning, hvor flest stemte for at være en del af Østrig. Området er kuperet, men er ikke bjergrigt som det øvrige Østrig.

Der er flere steder at bo i sommerhus i Burgenland. Det er for eksempel ved Neusiedler See, der er delt mellem Østrig og Ungarn. Langs søen ligger der mange forskellige typer af sommerhuse. Vandet på søen er ikke så dybt. Det egner sig derfor godt til, at børn kan bade her. På varme dage når vandet op på 30 grader.

Kärnten

Kärnten

Sommerhus i Kärnten

Kärnten er en bjergrig delstat i det sydlige Østrig. Området grænser mod syd op mod Italien og Slovenien. Der er mange søer i området og mange flotte udsigter.

I Kärnten kan man for eksempel bo i sommerhus ved Milstätter See. Det er en aflang sø presset inde mellem bjergene. Vandet i søen har en flot blå farve og kan nå op på temperaturer omkring 27 grader. Folk kommer derfor allerede tidligt på sæsonen hertil for at bade. Der er gode muligheder for at gå på vandreture rundt om søen.

 

Niederösterreich

Niederösterreich

Sommerhus i Niederösterreich 

Niederösterreich ligger i det østlige Østrig og grænser op til Tjekkiet og Slovakiet. Staten af domineret af lavere træklædte bjerge, og mange steder finder man gamle kirker eller slotte på toppen af en bakke.

I Niederösterreich kan man for eksempel bo i sommerhus i Süd-Niederösterreich. Her er der gode muligheder for at leje en ensomt beliggende bjerghytte. Hytterne er bygget i en gammel traditionel stil, hvilket gør oplevelsen endnu mere autentisk. Her kan man bruge dagene på at nyde freden og roen eller tage på vandreture i bjergene. Der er mulighed for en ferieform, hvor man virkelig er sammen som familie.

Oberösterreich

Oberösterreich

Sommerhus i Oberösterreich

Oberösterreich ligger i det nordvestlige Østrig. Mod nord grænser delstaten op til Tyskland og Tjekkiet. Delstaten har mange bjerge og små fine byer, der er kilet ind mellem en stejl bjergside og en himmelblå sø.

I Oberösterreich kan man blandt andet bo i sommerhus i Hirschalm. Her er der masser af traditionelle bjerghytter i træ. Præcis som dem vi alle sammen forbinder med Østrig. Området har mange gode faciliteter for børn. Det er for eksempel en forlystelsespark og et stort legeland i træ. Man kan besøge området både sommer og vinter. Om vinteren vil der som regel være sne.

 

Salzburgerland

Sommerhus-Salzburgerland

Sommerhus i Salzburgerland

Salzburgerland ligger i det vestlige Østrig og grænser op mod Tyskland mod nord. Området er meget bjergrigt, og der er dermed mulighed for gode vandreture. Hvis man gerne vil opleve noget kultur og storby på sin ferie, kan man med fordel vælge et sommerhus i nærheden af hovedbyen Salzburg. Det er en storby med 145.000 indbygere. Byen er kendt sin barokarkitektur, og det er en oplevelse bare at gå rundt i gaderne.

Der er mange gode områder til at leje sommerhus i Salzburgerland. Det er for eksempel i Annaberg. Om vinteren er det et yndet skisportsområde. Om sommeren er der mulighed for at gå ture i bjergene. Selve Annaberg er en hyggelig gammel by med en stor plads, hvor der ofte er marked.

Steiermark

Sommerhus-Steiermark

Sommerhus i Steiermark

Steiermark ligger i det sydlige Østrig. Området er domineret af høje sneklædte bjerge, der er gode til at vandre i. På et af bjergene står der et gammelt klokketårn. Det er muligt at tage en svævebane derop. I Steiermark ligger også byen Graz, der er kendtsin smukke renæssance og barok arkitektur. Graz er nem at besøge på en dagstur. Her kan man også opleve øen MurInsel, der er en kunstig ø bygget af glas og stål.

I Steiermark kan man blandt andet bo i sommerhus i Eibiswald, der er en lille hyggelig by med god adgang til bjergene og et vandland.

Tyrol

Sommerhus-Tyrol

Sommerhus i Tyrol

Tyrol i det vestlige Østrig er nok et af de mest kendte områder i Østrig. Området har stærke traditioner, og der er både smuk natur og smukke gamle bygninger at opleve. Hovedbyen i Tyrol er Innsbruck, der er kendt for sine flotte gamle kirker. Det er derfor værd at bruge en dag af sin ferie på at besøge byen.

I Tyrol kan man blandt andet bo i sommerhus i den lille bjergby Prutz. Herfra kan man nemt komme ud i bjergene. Der er flere vandlande i byen. Der er også en sø i nærheden, der er kendt for, at man kan se tårnet af en oversvømmet kirke stikke op af vandet.

 

Vorarlberg

Sommerhus-Vorarlberg

Sommerhus i Vorarlberg

Vorarlberg er en meget bjergrig delstat i det vestlige Østrig. Vorarlberg grænser op til Schweiz, Liechtenstein og Tyskland. I hovedbyen Bregenz ligger der et museum for moderne kunst, hvis man er til den slags, er det derfor et besøg værd. På bjerget Pfänder går der en svævebane op til toppen, hvorfra der er en god udsigt over byen og området. Der er også mange vandreruter i området.

Hvis man vil bo i sommerhus i Vorarlberg, kan man for eksempel bo i Vandans. Det er en lille by, hvor der er gode vandremuligheder om sommeren og gode muligheder for at stå på ski om vinteren. Byen er lille og hyggelig med traditionelt udseende tyrolerhuse.

Wien

Sommerhus-Wien

Sommerhus i Wien

Hvis man gerne vil have masser af kultur og mulighed for at gå ud at spise hver aften, skal man leje et sommerhus i Østrigs hovedstad Wien. Her kan man blandt andet opleve slottet Schönbrunn, museumskvarteret med kunstmuseer og et naturhistorisk museum og spise den omstridte Sachertorte. Det er også her, man kan se de farverige huse, som kunstneren Hundertwasser skabte.

I Wien kan man både bo i sommerhus inde i Wien centrum og i nogle af forstæderne. Det kan for eksempel være Döbling, der er en hyggelig lille forstad, hvor man får fornemmelsen af landsbyliv, mens man stadig er tæt på storbyen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5981″ img_size=”full” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” title=”Foreslået annonce:” link=”https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=15215&bannerid=40651“ target=“_blank”][/vc_column][/vc_row]