ARGENTINA

[vc_row][vc_column][vc_column_text]argentina

Dans dig gennem tangoens hjemland – Argentina

Argentina er hjemlandet for tango, gode bøffer, god vin, smuk natur og hyggelige byer. På grænsen til nabolandet Brasilien ligger vandfaldet Iguazu, mens Argentina deler Patagonien nede sydpå med naboen Chile.

Hoteller

Nogle af Argentinas bedste hoteller ligger i byen San Carlos de Bariloche i Patagonien. Byen ligger ved en sø for foden af Andesbjergene og er kendt for sine huse i schweizisk stil og sin chokolade. Placeringen ved Andesbjergene gør byen til et ideelt udgangspunkt for at stå på ski om vinteren og at vandre om sommeren. Nogle af hotellerne i byen er blandt andet Altuen Hotel Suites & Spa og Peninsula Petit Hotel.

Restauranter

Nogle af landets bedste restauranter ligger i hovedstaden Buenos Aires. Det er for eksempel I Latina, hvor du kan få sydamerikansk og latinamerikansk mad, og Steaks by Luis, hvor du virkelig kan få styret din lyst til kød med store saftige steaks og bøffer.

Natteliv

I alle byer i Argentina er det muligt at gå ud at danse tango. Det gælder både Buenos Aires, Bariloche og alle andre steder. Du kan med fordel bruge et par timer på et kursus, hvor du lærer trinene. Hvis du ikke har mod på at danse selv, er der mange steder, hvor man som turist kan opleve professionelle dansere. Det er for eksempel Milonga Parakultural at Salon Canning i Buenos Aires.

Attraktioner

Iguazu vandfaldet på grænsen mellem Argentina og Brasilien er bestemt et besøg værd. Man kan med fordel se vandfaldet fra både den argentiske og den brasilianske side for virkelig at opleve, hvor stort det er.

Nationalparken Los Glaciares i det sydligste Argentina er også en uforglemmelig oplevelse. Gletsjeren er en af dem i verden, der er nemmest at komme til. Man kan både opleve den ved at gå på den og ved at se den på afstand, hvor man kan være heldig at se, når den kælver.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Buenos aires

Buenos Aires – hvor Sydamerika og Europa mødes

Buenos Aires er hovedstaden i det sydamerikanske land Argentina. I byen føler man en klar blanding af det sydamerikanske og det europæiske. Mange europæere føler sig derfor god tilpas i byen, der er kendt for tango, smukke huse og skyggefulde parker.

Hoteller

Hvis man gerne vil bo godt på sin rejse til Buenos Aires, er der rigtig mange bud på et hotel. Et af dem er Miravida Soho Hotel, der ligger centralt i byen. Hotellets personale er meget venlige, og mange beskriver det som et romantisk hotel med værelser, der vender ud mod en lille gårdhave.

Restauranter

Argentina er kendt for sine store kvægfarme, og det er derfor heller ikke underligt, at der er mange bøffer og meget oksekød på menuen på restauranterne i Buenos Aires. Det er for eksempel på Tomo 1, hvor traditionel argentinsk mad bliver blandet med det bedste fra det spanske og italienske køkken. På I Latina kan man opleve sydamerikansk mad på en helt ny og anderledes måde, når de kreative kokke kombinerer madvarer og smage, som man ikke skulle tro var mulige.

Natteliv

Når man besøger hovedstaden i et af verdens største tangolande, vil det være oplagt enten selv at gå ud og danse tango eller at opleve et tangoshow. Der er mange steder, hvor du kan tage et kursus i at danse tango. Det er for eksempel La Cathedral. Du kan også bare nyde et show på Salon Canning eller lignende steder, hvor både professionelle og amatører slår sig løs på dansegulvet.

Seværdigheder

En af Buenos Aires’ største seværdigheder er kirkegården Cementerio de la Recoleta. Faktisk er kirkegården så stor, at det kan være en god ide at følges med en guide. En anden stor seværdighed er Museo de Arte de Latinaoamerico de Buenos Aires, hvor man kan se kunst fra hele Latinamerika i smukke og moderne rammer.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]El calafate

Gode rejseråd til El Calafate

El Calafate er en lille, hyggelig by i Argentina med ca. 4000 indbyggere. I sig selv er byen ikke noget særligt, men det er dens placering lige ud til landets største sø: den smukke Lago Argentino. Yderligere er landsbyen omgivet af sneklædte bjerge og isvægge så langt øjet rækker, og der er rig mulighed for oplevelser og udflugter af forskellige art.

Hoteller

Der er et mindre udvalg af hoteller i området, der indeholder alt fra luksus til budget. Er du til det første, så bør du tjekke Los Ponchos Apart Boutique, der har en skøn udsigt og venlig betjening. Er du til noget mere hyggeligt og intimt, så prøv Santa Monica Aparts, hvor man bor i små, hyggelige træhytter.

Restauranter

I El Calafate finder du ikke typiske turistrestauranter, men derimod traditionelle, argentinske restauranter af høj kvalitet. Prøv for eksempel Mi Rancho, der er et lille, intimt sted, hvor ejerne selv står i køkkenet. Eller La Tapera hvor du kan få friskfanget fisk eller en saftig bøf. Og vil du spise med kig over den smukke sø, så finder du nok den bedste udsigt på Don Pichón.

Natteliv

Når solen går ned, starter nattelivet i El Calafate. På trods af byens beskedne størrelse, ligger der en del barer, der alle byder på god stemning, store fadøl og høj musik. Af de mest populære kan nævnes Don Diego de la Noche og La Tolderia, og desuden ligger der kasinoer på flere hoteller.

Attraktioner

Når du besøger El Calafate, så er der mulighed for nogle helt fantastiske naturoplevelser. Jeep-ture, rideture og besøg på fårefarme er nogle af de mere rolige, mens udflugter til gletsjerne er hårdere, men også desto mere betagende. Du kan også vælge at sejle hen til gletsjerne, og med lidt held opleve hvordan stykker af is brækker af og falder i vandet.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Mendoza

Hoteller
I Mendoza kan du nemt finde et skønt hotel. Går du efter ren luksus, kaldes et hotel som Cavas Wine Lodge for en stille, smuk og vidunderlig oase med skøn stemning. Diplomatic Hotel er ligeledes et af de bedste og mest luksuriøse hoteller i Mendoza. I mellemklassen kan du bo på for eksempel Argentino Hotel eller Hotel Aconcagua, som begge har swimming pools.

Restauranter
Glæd dig til maden i Mendoza! Det argentinske køkken er fantastisk, og vinen ligeså. Nyd et måltid på en af de lokale restauranter med et godt glas vin til. Nadia O.F. tager førstepladsen på top 5 over bedste restauranter. Her kan du få 5-retters gourment delikatesser fra hele verden, og servicen er ikke til at sætte en finger på. Azafrán er også i top 5, og her kan du få kød, fisk, ost og vin af høj kvalitet. Denne restaurant er et must at besøge for vinelskere. M Bistro indtager tredjepladsen, og et måltid her er en kulinarisk oplevelse uden lige. Restauranten 1884 by Francis Mallman er kendt som en af de allerbedste restauranter i Mendoza, og hvis man spørger de lokale til råds om et godt spisested, vil de svare “Andá a lo de Mallman”, som betyder “Tag til Mallman’s”. Her bliver kræset for detaljerne!

Natteliv
I Mendoza er der både caféer, barer og masser af vinbarer at hygge sig på i de mørke timer. Den lokale vinbar Vines of Mendoza er et godt sted at starte aftenen. Tag videre på Cachita’s for at få lækre cocktails eller tag på Basilika og spil en gang pool.

Attraktioner
Vinrundture og -smagninger er næsten et must, når du er på besøg i et vinland som Argentina! Masser af forskellige selskaber tilbyder disse ture, så du kan finde en, der passer til netop dig. Derudover er Potrerillos Dam en særdeles smuk dam at besøge på en smuk solskinsdag. Naturparken Parque Provincial Aconcagua er også anbefalelsesværdig at lægge vejen forbi.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]San Carlos De Bariloche

San Carlos De Bariloche er guf for friluftsmennesker

San Carlos De Bariloche ligger i den argentinske del af Patagonien. Byen er et mekka for udendørsmennesker. Om sommeren er der gode muligheder for at komme ud at vandre, klatre og ride i bjergene. Om vinteren kan man stå på ski i bjergene. Vær opmærksom på, at årstiderne i Argentina er modsatte af i Danmark. Man kan dermed stå på ski i sommerferien.

Hoteller

Der findes mange gode hoteller i San Carlos de Bariloche. Nogle af dem er Altuen Hotel Suites & Spa og Peninsula Petit Hotel. Begge er moderne og smagfuldt indrettet og fra værelserne er der udsigt over søen og bjergene.

Restauranter

Argentina er kendt for sine saftige bøffer og lækre rødvin. San Carlos De Bariloche er særligt kendt for at lave god chokolade. Begge dele er der gode muligheder for at opleve på byens restauranter. Nogle af de bedste er steakhouset La Salamandra Pulperia og Butterfly, der serverer en fusion af argentinsk og europæisk mad.

Natteliv

Hvis man vil have en sjov aften i byen, kan man for eksempel tage på La Cantina Reggae Bar, der har en ung, upbeat stemning. Man kan også gå på jagt efter nogle af byens mikrobryggerier. Der skyder hele tiden nye op, der både er drevet af lokale og udlændinge.

Attraktioner

Naturen er klart det største trækplaster i byen. Sommer og vinter kommer folk dertil for at komme ud i naturen. Byen har gode muligheder for at stå på ski, og lige som i alperne kommer mange unge hertil for at være skibumser en hel vinter.

Om sommeren kan man vandre i bjergene. Der er også gode muligheder for at prøve kræfter med at bestige et bjerg. Der er flere bjergtoppe i nærheden af byen, der er over 2000 meter.

Hvis man kan lide at fiske, er der også muligheder for at gøre det.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]